Da Gillette lancerede planer om at lancere en ny skraber med 5 barberblade blev det mødt med skepsis. Men selskabet troede fuldt og fast på, at mænd ville være parat til at betale en merpris for en sådan skraber, og nu ser det ud til, at selskabet har fået ret.
Financial Times fortæller, at Gillettes nye produkt har hentet 55 pct. af nysalget af skrabere på blot fire uger, selvom produktet er noget dyrere. Lanceringen har kostet mange millioner dollars og karakteriseres som Gillettes hidtil mest ambitiøse.