For at starte med de yngste først – trendsettere 18-28 år – så er der helt check på sommer-looket:
Til herrerne er det enkelt: jo mere Jude Law look-a-like jo bedre. Tilpas underspillet og laid back sexet.
Til kvinderne er det Nicole Kidman looket, der hitter – det er der allerede, og vil komme markant til udtryk denne sommer. Trenden er ikke hendes krøllede lokker eller tjekked e kjoler, men til gengæld hendes lyse, rene og sarte teint. Det er super in at være bleg. Det signalerer nemlig ”care” og sundhed. Så skal man have sig en gylden teint her til sommer, hedder det selvbruner og diverse sun glow, glam shine, shimmer pudder og cremer.
En rigtigt mørkebrun hud, som man har erhvervet sig på stranden, eller værst tænkeligt, i et solarium, står for ineffektiv livsstil og manglende sundhed. Det er ensbetydende med idioti og det gælder både kvinder og mænd.
Hvis man endelig skal være brun ”the natural way”, skal der være hvide ringe rundt om øjnene, fx hvide overarme, lår eller lign. Eller nogle underlige pletter eller striber af sol. Sagt med andre ord er den mørke glød ok, hvis den er kommet ved et ”uheld” f.eks. grundet sport, snorkling, eller på eksotiske udflugter i verden. Så længe det signalerer oplevelser, livsnydelse og aktivitet.
I det hele taget står denne sommer i selvpromoveringens tegn. Man vil skille sig ud, undgå masserne og der skal tryk på oplevelserne. Og på farver ne. Det ses allerede på moden til kvinderne. Stilen er desuden Kina inspireret. ”Cowboy the China Way” det såkaldte ”CC-look” – det vil sige cowboytøj sat sammen med asiatisk inspireret tøj, er super hot. Sort er denne sommer bandlyst – sort er mængden og det handler jo netop om at vise hvem man er, hvilket stærke og mange farver er gode til.
Herretøjet er der for en gang skyld lige så meget tryk på – røde sko og skjorter til fede jeans, gule sko, lyseblå jakkesæt, Miami Vice stilen med pasteller og især lyserødt dominerer de fleste butikker. Og glem ikke de tjekkede store solbriller, gerne i 70´er pornostil.
Sommeren kommer ikke til kun at stå i nydelsens tegn – der skal bruges masser af kræfter på at iscenesætte sig, til- og fravælge og nok så vigtigt til at finde den dér individuelle stil, man er ene om. Vi vil opleve en sommer med høj grad af bevidsthed om alt fra tøj og rejser til fester. Vi vil aktivt og bevidst vælge vores sommer, vores liv som aldrig før og ikke bare flyde hen i den. Og give den et ordentligt spark i opleveren..

Uden mad og drikke…

Det er dejligt, at København er så levende om sommeren. Hver sommer kommer der nye steder og nye genrer i København. Denne sommer hedder det fusionscaféer. Øens Perle på Amager, Café Stelling på Gl. Torv og Paludan i Fiolstræde er alle gode eksempler på nogle af de nye fusionscaféer, der må opleves og nydes her til sommer. Øens perle er ud over uovertrufne sandwiches, et sted, der er indrettet med udelukkende gamle møbler, som man også kan købe. Er der noget bedre end at prøve sin nye gamle sofa af med sin yndlingssandwich? Loppemarked/boligindretning og café i ét = to høj interesseområder.
Café Stelling er en designer café, der hylder Arne Jacobsen. Jacobsen designede i 1937-38 Stelling huset, som caféen ligger i. Udover at være en supertjekket café, er det også et af de få steder i byen, hvor man må tage sin hund med. Og det er godt set. Det er meget hot at have hund. Nu tænker man sikkert: hyggeligt med sådan en masse store lodne, loppebefængte hu nde, mens man spiser! Men nej det er ikke dem der tænkes på, for desværre er det de små tæppe-tissere, der er de hotteste. En tendens, der allerede er og som vi kommer til at se i bybilledet her til sommer: De små prestige hunde à la Paris Hiltons hund Tinkerbell, som bæres rundt i håndtasker og cykelkurve. Disse små surrogat babyer skal helst med rundt over alt. De har jo alligevel udstyret, der matcher enhver situation og matcher ejerens stil. Denne modedille har Café Stelling set og valgt at imødekomme ved at tillade, at man bringer dem med i en taske og sågar får en skål vand til dem.
Hvad skal man drikke på disse caféer i den forhåbentlig kommende sommervarme? Der er tre muligheder i år; iskaffe, vand eller energidrink – den mest avanceret/anderledes huset kan mønstre, selvfølgelig.
Skal man i byen, er Klub Lækker et af de nye koncepter, hvor det hver gang bliver holdt et nyt sted og på en ny måde. Forandring ikke bare fryder. Det er et krav. Så det er lige til opleveren.
Har man ellers planer om at g å meget i byen her til sommer, skal man indstille sig på nye måder ”to go clubbing” på. I stedet for entré, begynder de ”hotte” steder at køre med dyre årsabonnementer og mere fast klientel. En tendens, man længe har set i udlandet. På sigt er den måske ikke så hot, selvom den er ny – for det er sjældent at en klub holder sig virkelig hot over en længere periode. Og et helt år er en evighed..

Sex and the City er død

Hvad skal vi så drikke? Cosmopolitan er ligesom død med ”Sex and the City”. Og desuden der er for lidt kulør på den, og hermed ryger iscenesættelsen. I år hedder en rigtig livsnyder drink ”Funky Banana”, læs flydende skumbananer. Og cocktails – classics, reinvented classics, innovated classics og news. Der kommer flere og flere tjekkede long drinks med mere friskpresset frugt og mindre alkohol – langt væk fra de tidligere paraplydrinks og over til de mere stilede og eksotiske cocktails. Lidt renere, lidt simplere, mere sunde og langt mere tjekkede. Et yderligere boom i udenlandsk øl forve ntes der. Og tilsvarende et yderligere outboom på de danske kedelige øl. De helt unge kommer til at drikke ginseng øl med lemon, som også er ekstremt populær i udlandet. Er man over 20, vil især asiatiske øl hitte. De er meget populære hos kvinderne, da de er mere friske i smagen og typisk mere stilede i flasken. Til mændene bliver der ”Reinvented Classics”, som LGT (lime, gin og tonic). Man skal huske en vigtig ting til byturen til sommer – det er, at man ikke drikker drinks. Man tager en cocktail.
Uanset hvad bliver det en travl sommer. Derfor står den på take away og spise ude.
Og med så meget take away, café eller restaurant, er man ved at gå kløjs i thaimad, avancerede saucer og kebabs etc. Et godt eksempel på nye take away tendenser, som samtidig imødekommer vores stigende behov for convenience, er Claus Meyers nye initiativ. Den 11. april 2005 slog han dørene op til Meyers Deli på Gl. Kongevej, som søger at være en nyskabende sammensmeltning af et uformelt spisested, en kolonialhandel, en kaffebar og e t take away sted. Man kan få alt fra hjemmelavede fiskefrikadeller til avanceret gæstemad og kan ikke mindst købe en af de nye avancerede vand – birkevand (vand tappet fra birketræer, det har en mere sød eftersmag end almindelig vand).
Dansk mad er generelt i højsædet denne sommer – det er nemlig ved at blive undtagelsen frem for reglen, når vi er ude og spise. Rigtig dansk mad får vi så sjældent, at det spås til at blive sommerens dille og hvem ved – sild kan jo blive Danmarks svar på sushi?

Ud i den store verden, eller hjemme måske

I samme spor er Danmark det hotte rejsemål. Man rejser så meget hele året, at når man så har ferie, skal den stå på ren afslapning, så kan man jo stadig gå i byen, man skal jo ikke gå glip af for mange fester hen over sommeren. Så ja, Skagen igen igen, og Bornholm kommer som en af de nye trendy danske rejsemål.
Skal man rejse ud af landet, hvilket mange stadig gør – eller også gør – er det for at opleve og se noget helt andet. Ifølge indehaver af Culture Adventure, Kasp er Larsen, går det yngre segment efter fuld frihed for pengene, og pga den lave dollarkurs er USA og Canada i år inde i varmen. Med en flybillet i hånden og en udlejningsbil ved ankomst, går turen til de store nationalparker, kombineret med nogle dage i storbyerne. De mest populære byer er Vancouver, Las Vegas, Seattle, New York og San Francisco.
I Europa – der er det de nye EU lande som i disse år oplever en stigende interesse blandt de helt unge, dels pga prisniveauet, men også fordi de stadig er eksotiske og efterhånden byder på både trendy butikker og restauranter. Eksempler på nye populære storbyer er Budapest, Ljubljana, Zagreb. London og Paris hitter dog stadig på listen over storbyer blandt unge, hvor også Dublin er kommet godt med de sidste par år.
Udover gruppen der-kan-og-vil-selv, er der flere, der bruger ferien på at udvikle færdigheder eller starte en ny hobby. Havkajakken og lysten til at opleve naturen fra vandet boomer disse år. Alle kajakklubber har lange ventelister, og tilslutningen til tu re, hvor der trænes færdigheder kombineret med oplevelser er stigende. Udover at Danmark har masser af godt kajakvand, så opleves stigende interesse for kajakture til det nordlige Spanien ved Cap de Creus, Yukon Territoriet i det nordlige Canada, der byder på en af de sidste ødemarker. Og kajak blandt hvaler i Mexico. Outsideren bliver Kroatien, der også vil opleve et boom i adventure turismen de kommende år. Surfkulturen, kite- som boardsurfing vinder også indpas. De hotte steder for surf er Stillehavskysten ved Mexico og Marokko.
Alt i alt kan det siges meget enkelt, mottoet for sommeren 2005: Express yourself!

Andre trends i tiden…

Sommeren vil være præget af selvprofilering på den fede måde – vis hvem du er.
Derfor vil vi stadig have kreative og innovative jobs, men nogle der varer ved. Job-shopping er ikke attraktivt længere, der skal være balance mellem udfoldelsesmuligheder og stabilitet. Ikke den kedelige stabilitet, men den stabilitet, der viser, at man er i stand til at fokusere.
Racerc ykler – de dyre – bliver igen hippe. Og offentlig transport bliver ikke trendy foreløbigt – krukken Harry har ikke ligefrem været med til at gavne sagen. Har man en lækker bil, er det ikke utænkeligt, at den ryger med på kør-smart-på-kør-selv-ferie, som er et dejligt alternativ til altid at flyve.
Trenden er klar. Iscenesættelsen er også flyttet hjem. Vi går efter store og multifunktionelle rum, hvor vi også kan fordybe os og anti-stresse. Hvorfor have et køkken når nu vi alligevel aldrig laver mad – om ikke andet så kombinér det med hobbyrum og tv-stue.
Software som et servicekoncept er hittet generelt. Mac er bare fedest – designet, mp3 afspillere, al hardware, og senest musikbutikken. Desuden er det dyrere og dyrere mobiler – de findes ikke i den grad, de efterspørges – så i stedet er man begyndt at beholde sin telefon i længere tid. Den hype vi så for ca. et år siden er forlængst forbi.

NOT

– E- et eller andet – alt fra tilsætningsstoffer til emails
– Charterrejsemål
– Aftersun creme (for vi går j o ikke i solen)
– Skibriller (dog skibrille-sol look)
– Pandelamper med lys
– Cykelshorts
– Skovmandsskjorten og gulerodsbuksen
– Sort
– Fyrfadslys – og værre endnu duftlys
Men det er ikke så slemt endda. For det er svært at erindre en sommer, hvor pandelampen og cykelshorts dominerede. Men husk: inden du ifører dig skovmandsskjorten og skibrillen til sommer… så tjek lige spejlet.

Hot Summer 50+

Nu bliver det jo også sommer for andre end de unge. Derfor har firstmove også talt med en række trendsettere over 50 for at se nærmere på den gruppes behov og adfærd til sommeren 05
Efter mange år, hvor 50+ har haft tendens til at vælge klassiske rejser, ser vi nu, at de i langt højere grad vil udfordres og gå nye og anderledes veje for at få autentiske oplevelser. 50+ vil ikke længere bare være tilskuere på ferien, men selv deltage aktivt og bidrage til feriens succes.
Wellnes bølgen er stadig i fremgang blandt 50+, og også blandt det yngre publikum. I en stresssende hverdag er det dejligt med selvforkæle lse, at finde den indre ro og opleve at være i centrum. Der findes mange kursteder med termiske kilder, Budapest, Slovenien, Schweiz m.fl. og det bliver nogle af de rejsemål, der tiltrækker trendsetterne. Kulturrejser er en anden trend. Mange 50+ har efterhånden prøvet de klassiske rundrejser, og søger nu væk fra de store turistmål og til de mere ukendte steder, der ofte byder på minoriteter og mere lokal islæt. Eksempelvis vandring på den kinesiske mur, Portugal en uge i bjergene i forskellige hytter og smage forskellige madarter og snapse, det tibetanske højland, Latin Amerika (Guatemala), Svalbard, Grønland. De er rejsesyge om nogen. Derfor har flere af dem også planlagt op til flere rejser denne sommer. Gourmet rejser er også et hit– interessen for vin og mad er stor og vægtes højt, når rejsen skal vælges. Der betales gerne ekstra for gode gourmet oplevelser, eller maden er simpelthen det primære for valg af rejse. Det kunne eksempelvis være at deltage i vinhøsten i Toscana.

Dansk frokost i det grønn e

Er man hjemme, så lever grillen igen i år, men på den mere tjekkede og anti-Weberske måde. Det vil sige ud med snobrød, pøller, og staniolpakninger samt kartofler, kalv og ketchup. I stedet ind med tunbøffer vendt i sesam, hot (og god) grill marinade er cola. Og ellers grill på japansk – dvs. små lækre grillspyd, masser af fisk og grøntsager direkte på grill. Ind med kammuslinger, hele hummere, tigerrejer og den fede smørfisk og lækkert, lækkert oksekød i store mængder. Det er trend at spise kød (protein). Før man går i gang med alt den lækre mad, er det selvfølgelig tid til en LATW – late afternoon terrasse wine. De smarte 50 plusser spår desuden, at de mindre smarte dvs. de lidt mere almindelige forbrugere vil være til ”Mary-mad” – dvs. alt australsk, vin, strudsebøffer eller kænguru etc.
Er man ude og spise, jamen så er dansk mad også populært for disse trendsettere. Flere restauranter kan melde om mere end dobbelt så stor efterspørgsel på fx danske fjordrejer i forhold til sidste år. Man vil have kv alitet og gerne dansk. Danske østers, Limfjordsøsters forstås, der opfattes mere salte og mere fyldige i smagen, efterspørges således også og det gerne akkompagneret af en champagnecocktail. Men også gode traditionelle danske retter ind i mellem som fx stegt flæsk med persillesovs, forudsat det er lavet på de lækreste råvarer, bl.a. super lækkert og magert kød. Der hvor stegt flæsk i dag differentierer sig i forhold til gamle dage, er på mere lækre råvarer – tidligere lå to duske persille i en mel-klump-masse og kartoflerne var lettere udkogte. I dag er sovsen tyk af den sunde grønne persille, kartoflerne er lettere al dente med skræl, og kød af fineste kvalitet.
Et andet stort hit er smørrebrød og frokost ude – og allerhelst de to kombineret. Det er hot at gå ud til frokost og beviset er, at det er nærmest umuligt at få bord på de populære caféer og restauranter, hvis man ikke har bestilt bord længe i forvejen. Gode smørrebrødsfrokostrestauranter er Skt. Annae, Ida Davidsen (der desværre bruger fabriksrugbrø d), Gitte Kig, Egoisten, Fredensborg, Café Toldboden og Familiehaverne.
Og det lidt mere nymodens smørrebrød – sandwiches – må være the nature way – dvs. få, men smagsfulde ingredienser. Desuden hitter frisklavet smoothies, frugtjuices og shakes med formål, dvs. energigivende, vitaminrige, lystige mv. Drikke uden alkohol generelt bliver et af sommerens store hit, fx vand med snert af smag, men så absolut gerne på mere tjekkede flasker som i udlandet.
Der vil komme et antiboom på light – nok har det længe været et voksende marked, men nu vil der komme en modbølge, fordi man indser, at det er knaldhamrende usundt og svarer til at springe over, hvor gærdet er lavest, hvilket ikke er det mest tjekkede signal at sende. I stedet skal vi spise varieret, mindre og kvalitet.
50 plusserne vil som de unge kaste sig over mere spændende cocktails som Caipirinha, Mojito, Caipiroska o.lign, med mere frugt og grønt og mindre alkohol. Der vil blive arrangeret rækker af fester, hvor den får hele armen – kokke derhjemme, hvis der er penge til det, ellers lækre retter – på grillen og et mix af cocktails, blendere og distanceblændere…Og den super gode (og dyre) take away, som trods alt også findes.
50+ er til steder som Skovshoved kro, Era Ora, Leopolds, Skt. Petri og selvfølgelig Café Victor sammen med alle de unge, der også har Victor som af en favoritterne, og så er der Kroghs Fiskerestaurant og Lumskebugten.

Fritid

Plusserne har flyttet fokus fra hjem og indretning fuldstændigt og vil tilbringe sommeren ude på cafeer, restauranter, til events, kulturbegivenheder, arrangerede og flotte iscenesatte skovture, når de ikke lige har gæster. At spise på hotel og få cocktails er igen blevet hot og især trukket af Skt. Petri. Men det er ikke det eneste sted – Salt på Admiral Hotellet eller D´Angleterres nye restaurant. Ellers hitter steder som Skt. Peter i Bredgade og Skt. Peder i Hellerup, fordi de er grov hyggelige værtshuse med det lækreste smørrebrød.
Mange ser frem til det break, som sommeren skal være. Et break fra studier og hektiske eksamener oven i deres i forvejen hektiske jobs. Mange af dem er nemlig i færd med at videreuddanne sig, MBA på fjernstudie, psykologi på Åbent Universitet, filosofi mv. Mange vil også forsøge at genoptage projekter som ”nu må jeg gøre min selvbiografi færdig”, ”nu må jeg få sat de 9.800 løse billeder i album”, ”nu må jeg gøre noget særligt for børnene” mv. De fleste af dem er dog klar over, at det nok bliver ved den gode intention.
Det bugner med masser af spændende magasiner – alt fra de brede livsstilsmagasiner til de helt snævre og fokuserede af slagsen. 50 + vil bruge magasinerne denne sommer som et friskt og uforpligtende pust – ikke så mange dybe romaner, for man har læst mange – godt nok fagbøger på det sidste, og derfor må læsningen ikke blive for tung igen.
Derfor ønsker de også mere af den lettere tilgængelige underholdning. Denne gruppe går lidt mere i biffen end deres yngre ligesindede, men det er aftagende. Dog regner flere med at bruge enkelte sene sommeraftener på en biograf tur.
E llers er social ansvarlighed hot, som aldrig før. At gøre noget og investere noget af den tid, som er så overbooket og begrænset. Alle kan købe en Gucci taske, men ikke mange bruger dyrebar fritid som fx besøgsven eller frivillig ved telefonerne på Kræftens Bekæmpelse eller på Selvmordslinien.

Og sådan selviscenesætter de sig

Som de unge. Knald på farverne, men også lækre mærkevarer, høje plateau sko, smarte tasker og gerne flere, der matcher forskellige sæt tøj og funktioner. Mændene, der har rundet de 50, bliver også mere sprælske og kække at se på denne sommer – hvis de da gør, som de siger, at de vil.
Til kvinderne er det længere hår og gerne med volume. Fladt hår, fladhår og fladjernshår er SÅ yt. Og så er krøllerne og buerne kommet tilbage. Og for at blive for en tid. Men som altid, der er ikke kun én måde. Man må gerne kunne se, at der er brugt tid på håret. Det længere, satte, volumiøse og let krøllede hår viser, at man gør noget særligt for sig selv, går op i hvordan man ser ud – naturligvis – og så signalerer det overskud at bruge tid på sig selv og det viser man gerne omgivelserne.
Og hvorfor så ikke længere det flade hår? Det vigtigste argument er, at man har fundet ud af, at det slet ikke ser godt ud. Hvis frisuren er kort, må den være super feminin – ikke et skalperet eller mandelook. Farvet hår er desuden in, for det er slet ikke spor trendy med gråt hår. Formålet er jo at signalere en livsstil præget af livsnydelse og glæde og absolut ikke alderdom.

Diverse trends…

Sport – Dans i alle afskygninger – pardans, standarddanse, salsa mv. Og vandreture – i byerne – uden stavgangs-stængerne!
Hjemme – hvis man endelig gør noget her, bliver amerikanske gaspejse det store hit, fordi de er så herligt conveniente. Sommerhus i udlandet er også hot – Sverige et godt bud eller en lejlighed i Nice.
Motto for 50+: Delikatesser, kvalitet & selvforkælelse – og det gælder alt fra italienske pølser og østers til lingeri og amerikanske gas pejse.

NOT

– Kinasko
– Ikke mere om Marys voksende mav e
– Fadøl
– Stavgang
– Dårlig kvalitet