Henkel har det sidste år satset benhårdt på hårprodukter fra Schwarzkopf i Danmark. Senest er hårplejeserien Gliss blevet lanceret i januar i år og har allerede erobret en væsentlig andel af markedet.
Knap to måneder efter, at Gliss blev lanceret på det danske marked er Gliss hårbalsam gået fra 0 pct. til 11 pct. i markedsandel, mens shampoo er gået fra 0 til 6 pct., og Gliss hårkur har sat sig på 29 pct. af markedet.
– Totalt har Schwarzkopf hårfarve en markedsandel på 39 pct. i Danmark. For yderligere at styrke varemærket Schwarzkopf i Danmark blev Gliss lanceret ved årsskiftet 2007, og det ligner en succes, siger Flemming Troelsen, salgsdirektør for Henkel i Danmark. pia