Det startede i 80’erne. Penge var pludselig ikke et problem, i hvert fald ikke blandt en bestemt del af befolkningen.
De unge, såkaldte yuppier, blev en synlig gruppe i 80’erne – internationaliseringen og investeringernes årti. De unge yuppier kom fra finanssektoren, og var med til at sætte skub i det årti, hvor økonomien fik større betydning end ideologien. Og med livsstilskulturen skød nye mærkevarer frem og udkonkurrerede “købmandens“ skuffevarer.
Hvad var så det karakteristiske ved 80’erne? De succesrige 80’ere kom rigtig i gang med opsvinget i 1982 og varede til 1986, hvor Kartoffelkuren holdt sit indtog. Perioden kan sammenfattes med to ord: Forbrug og overforbrug.
Cafe-livet blomstrede. Gråbrødre Torv var ved at klinge ud. Nyhavn kom ind. Og det hed Falsled Kro, hvis man skulle gøre sig udenfor byen.
De mandlige yuppier, med T-shirt fra Marco Polo og Rolex ur, hang ud på Cafe Victor. Ikke over en Piesporter – man hældte mere til en kølig Chablis. Foran Victor holdt der sorte BMW’er 320. En enkelt Mercedes, læssevis af Pocher og så en enkelt rød Ferrari.
Der var fuld fradrag for renteudgifter og der blev lånt penge til alt. Mange grundlagde deres første kassekredit (som de betaler af på endnu).
PC’erne holdt deres indtog på kontorene. Væk med kuglehovederne, og ind med en IBM/5 MB til 100.000,-. Nye ord som video, satellit, teletekst, kabel-tv, alternativt tv og planlægningskalendere (med indbygget kursus) blev en naturlig del af hverdagen.
Mediebranchen incl. reklamebureauerne var med til at dominere storbyens natteliv sammen med “finansdrengene“.
Punkerne gik dog rundt med frugtfarve i håret og havde ikke engang et skuldertræk til overs for guldflipperne. Og der blev eksperimenteret med stoffer, der var kradsere end en Grøn Cecil, og ordet positiv fik en negativ betydning
Cafe-livet blomstrede. Fanget på kornet af Nikoline Werdelin’s formidable tidstypiske “Cafe-striber“.
Kort sagt: Det blev vigtigt at blive set på de rigtige steder, på de rigtige tidspunkter omgivet af de rigtige mennesker. Snakken, atmosfæren og moderæset blev skyllet ned med en “Kaffechino“.
John Travolta snublede i danskeskoene, kom på diæt og blev i 1983 reddet af Sylvester Stallone, der gav ham hovedrollen i Staying Alive.
Derhjemme nynnede vi, nogle i smug, med på “Hvor skal vi sove i nat“ og “Jeg ved det godt. Det er for sent nu“.
Og mellem rejserne til storbyerne, de eksotiske områder, grill party og VIP- fester, blev der også plads til at hjælpe dem der ikke havde så meget, eller måske slet ingenting med arrangementet: “Giv en hånd til Afrika“. Og Erik Clausen/Leif Sylvester Petersens “Gæstearbejderens farvel – Rødgrød med fløde þ og en over nakken“, grinte vi meget af, dengang.

TIDENS TENDENS
Den danske medieverden havde indtil da levet et ganske almindeligt liv, fordelt på få udbydere þ de samme som i dag, og med et relativt stort marked for købeblade indenfor ugeblade og magasiner. Der var ikke de store udskejelser, og de daværende gratis media – havde ikke alle sammen et særligt godt ry, hverken blandt mediachefer eller annoncører.
Og der var da vist heller ikke ret mange, af de etablerede bladudgivere, der havde andet end en skuldertræk til overs for den nye gratisblad-bølge. Bladene er også blev kaldt for “ren overflade“.
I takt med det globale livsmønster skød mange nye, og meget anderledes, glittede, media op. Nogle få foregangsmænd så strømmene fra det store udland, og overførte dem til de hjemlige metropoler. Media der skulle være dér, hvor de nye målgrupper færdes: rundt om på cafeerne.
Pengene var der. Mærkevarerne var der. Personerne var der. Disse 3 elementer skulle så angribes i deres nye hjem.
Det skal dog lige nævnes, at vi allerede i slutningen af 70’erne havde fået Penge og Investering fra Børsen. Det der i starten af 80’erne fik navnet Penge & Privatøkonomi og snart havde omkring 20.000 i oplag. De vidste tilsyneladende godt hvilken vej vinden kom til at blæse.
Det “gamle“ modemagasin Eva forsøgte i slutningen af 1989 at gøre sig gældende på dette nye marked, men det viste sig at være for sent. Eva lukkede i hvert fald, efter en relancering, i slutningen af 1991. I 1992 dukkede så Euroman op.
Der blev altså med den nye livsstil skabt et “mediehul“, som den københavnske mediemogul Michael Lucas var hurtigt til at gribe. Han lancerede med PULS Magazine et helt nyt koncept til de 16 þ 32 årige, der iflg. ham selv skulle “tages med storm“. Det var et gratis magasin, og cafeerne var stedet, hvor det skulle i cirkulation.
Hurtigt derefter kom der en lind strøm af gratis/ikke gratis og enten/eller magasiner, der med et indhold af både sprog- og billedmæssig karakter var meget anderledes end dem, vi havde været vant til i branchen.
Udover PULS Magazine fik vi The Magazine, Capitol Image, Toast fra 1986, der ligeledes bevægede sig i cafeverdenen, men skulle købes ved baren på 30-50 af datidens hotte trend-cafeer.
Der var Manhatten, Hollywood og de første mandemagasiner som Mister, Guys, og BOSS Magazine, dukkede op. Pigemagasinet 2&To og det første datablad, kun til drenge, (dengang hed det ikke computerblad) JOYSTICK. Samt de stadig eksisterende Gaffa fra 1984, Chilli fra 1987, Go Cards fra 1990, Nat og Dag og Tjeck Magazine. Alle næsten uden “klumper“ i udgivelsesfrekvensen.
Mod slutningen af 80’erne kom Bankmagasinerne med det klare mål at holde fast i de yngre bankkunder. Provinsbanken med 20’eren. Jackpot fra bla. Amager Banken-Forstædernes Bank og Jyske Bank med magasinet TolvSytten, der eksisterer den dag i dag med et oplag på 65.000 eksemplarer
Reklamebureauerne, mediaplanlæggerne og annoncørerne måtte altså til at lære, at gratis ikke absolut var lig med dårligt.
Medieplanlæggerens verden var dengang þ tal. Oplagstallene og oplysningerne fra Dansk Media Index var grundstammen. At også annoncørerne havde en del at skulle ha’ sagt kom ikke altid lige i focus. Og media skulle i hvert fald ikke begynde at gå direkte til annoncørerne – det var en uskik.
Men med de nye magaziner kom også en ny salgsstil. Annoncørerne blev nu kontaktet direkte þ måske det første møde var kommet i stand ved zinkdisken.
Og annoncerne til de nye magasiner skulle sælges på andet end taldokumentation. Der var måske et trykoplag, hvis man da kunne stole på det.
Ellers var det op til annoncekonsulenterne at kunne formulere mediets bladide, den målgruppe man ville tale med. Krydret med datidens journalist- og fotografnavne. Enkelte der havde lidt flere penge med hjemmefra kørte sideløbende reklamekampagner- i hvert fald til det første nummer!
Al denne small-talk var ikke den nemmeste af føre med reklamebureauerne. Hvorimod en række annoncører godt kunne se, at det måske ikke var helt dårligt at være med på denne nye bølge af anderledes media. En bølge der også blev fulgt op med en vis mediebevågenhed.
Og hvorfor skulle annoncørerne ikke være med på vognen, når mange af de nye magasiner fik positiv omtale i aviserne. Ved selvsyn kunne man læse dem på cafeerne og annonceprisen stod ikke mål med det, der stod i prislisten. Hvad havde man at miste.
Det siger sig selv, at det var en uholdbar situation. Så da det første lykkebrus havde lagt sig, ville alle gerne ha’ et eller andet bevis for, at annoncekronerne, også efter introduktionsfasen, blev givet godt ud. Man også for hvad, man havde betalt for.
Med de nye og anderledes magaziner fik vi en blivende mediegruppe i Danmark. Og det kan stadig undre en, at ikke ét af de etablerede mediehuse var med på banen dengang. Selvom annoncemarkedet, i en vis grad, blev udvidet, må det ha’ kostet annoncekroner. Det har de måske senere også fortrudt.

LISTEN ER LANG þ LIVET ER KORT.
For de fleste af magasinerne blev livet endda meget kort. I den verden blev 2-3 år til en evighed. Hverdagen kom, og dermed de regninger der skulle betales til trykkerierne, til reproanstalter, til medarbejderne, freelance fotografer- og journalister. De daglige udgifter stod ikke helt i relation til annonceindtægterne, som for mange media var det eneste indtjeningsben de stod på.


DET GLITTEDE MARKED FRA 80’ERNE TIL NU
En oversigt over de glittede blade på markedet siden 80’erne, deres udgivelsesår, oplag/pris og målgrupper.
G= GRATIS. K= KøBE.
Magasin Udgivelsesår Oplag/Pris Målgruppe Ca. Ca.tal

K Victor B. Andersens 1975 20.000/12.500 (s/h) Kunst/videnskab kultur.

G Ud & Se 1980 -/200.000 Afløste DSB’s blad Kupé

K Musikmagasinet MM 1970 – Danmarks førende rockblad i 70’erne og 80’erne. Lukkede i slutningen af 80’erne.

K PRESS 1985

G PULS Magazine 1983 50.000?/25.000 Bymennesker 16-32
Anden gang 1996 ca. 25.000 ell. mindre

G Musikmagasinet GAFFA 1983 Under 50.000/ Kun Århus
1988 100.000 Landsdækkende


G Chili 1987 50.000/- Gymnasier og handelsskoler på Sjælland. Senere hele landet 15-24 år.

K KICK Magazine 1987 100.000/37.400 Unge 16-32

G Hollywood 1987 30.000/16.000 Film-Tv-Video Musik 18-35 år

Capitol Image 1987 50.000/24.500 Trend magasin

G MOVE 1987 113.000/22.500,- Gymnasielever + alle dame- og herrefrisørsaloner

K Mister 1988 30.000/23.000 Mænd

G TRIPLE Magazine 1988 30.000/19.300,- Kunst-Musik-Mode 15-35 år. Kbh.City.

K The Magazine 1988 30.000/29.500 Kultur som begreb

K Guys Guide 1988 50.000/25.200 Moderne mænd 20-35 år

G Tolv Sytten 1988 65.000/18.000 Jyske Bank’s ungdomskunder

G Ungdomsmagasinet SATZ 1988 – /22.999,- Skolerne fra 8 kl.

K Manhatten 1989 50.000/22.800 18-35 år med fuld fart på.

G 20’eren 1989 112.000/22.800 Provinsbankens unge kunder/Ung Nu Kontoen

K JOYSTICK 1989 32.000/9.800,- Datablad. 12-25 år. Mænd.

K 2&TO 1989 53.000/20.000,- Pigeblad 15-25 år

G Ung Nu Magazine 1989 60.000/18.680 Ungdomsmedie 13-18 år. Sport-film-mode

G Music Club 1989 -/55.000

K Metalized 1990 7.000/4.000,- Heavy Metal musikblad

K BOSS Magazine 1990 -/30.000 Den nye mand

G Go Card 1990 Gratis postkort til storbyer.

G/K Music Magazine 1991 75.000/20.000,- 20-45 år. Musik int.
G Tjeck Magazine 1991 75.000/27.490,- Ungdomsblad. Uddeles på udd.stedet. 17 þ 23 år.

G Music Club 1991 60.000/17.000 Pepsi’s klubblad.15-25 år

G OXFORD 1991 50.000/22.000 Studerende 18-28 år

G/K Torpedo 1992 15.000/12.300 18-30.Trendbevidste storbymennesker/Kulturtidsskrift

G Jackpot 1992 60.000 Mediet fra Bankernes Markedsføring. Bl.a. Amagerbanken og Fællesbanken. Ungdomskunder

G Film Guiden 1992 100.000/29.000 Distribution via biografer

G Nat & Dag 1992 40.000/- Kbh.cafeer & biografer
1996 Distribueres sammen med Jyllands Posten. Ungdommelig udg. af Press

G Street Wise 1992 50.000/9.400 16-39 år.

G Neonguiden 1992 45.000/20.425 Kbh. unge 15-35 år

K Euroman 1992
K.

(Der tages alt muligt forbehold for priser, oplag og manglende magasiner.)