”Vi er blevet et helt nyt selskab, så nu er det en helt ny dagsorden i GN Store Nord,” siger Per Wold-Olsen, bestyrelsesformand i GN Store Nord, efter at selskabet netop er blevet tildelt 2,9 mia. kr. af voldgiftsretten i Wien efter ni års stridigheder. Det skriver dagbladet Børsen.
Beløbet svarer til 1,9 mia. kr. efter skat og er første del af GN Store Nords krav med Telekomunikacja Polska S. A. (TPSA), hvor GN Store Nord via sin 75 pct. ejerandel i DPTG har været uenige med TPSA om fastsættelsen af den mængde trafik, der overføres via et fiberoptisk net i Polen.
DPTG er berretiget til 14,8 pct. af overskuddet. Den afgivne kendelse vedrører perioden 1994 til midt i 2004, og GN Store Nord mangler nu betaling for perioden 2004 til 2009. Det kan groft anslås til halvdelen af det allerede tildelte beløb.
Børsen side 4-5.