Politiken blev i april noteret til en flot oplagsfremgang på ca. 9000 til knap 149.000 eksemplarer. Aktuelt lyder den umiddelbare forklaring, men det er dog ikke nødvendigvis så ligetil. Politiken begyndte sidste år en oprydning i abonnements-basen, som i de første måneder førte til et markant oplagsfald. Siden er oplaget stille og roligt vokset, og nu er avisen tilbage på niveauet fra før oprydningen.
Berlingske Tidende viser et markant oplagsfald på 10.000 til ca. 153.000. Her skal det dog bemærkes, at avisen i marts, april og maj sidste år havde et ekstraordinært højt oplag.
BT vil genre være større en Ekstra Bladet og har været det i en enkelt uge. Men på måneds-tallet er det endnu ikke lykkedes. I april er Ekstra Bladet fortsat større end BT med et oplag på 132.124 mod BTs 126.621. BTs chefredaktør Kristian Lund melder om god fremgang i abonnements-salget, men i april har det dog kun ført til en marginal fremgang på ca. 1000 aviser.
Blandt de regionale aviser er det kun Nordjysk, der kan melde om fremgang i april. Endelig er der Børsen, som hastigt nærmer sig de 60.000 eksemplarer. fin