Det ser meget oplagt ud. “Mou er den bedste i verden” er en fantastisk pay-off, som man så har arbejdet sig tilbage fra for at skabe en film, der lægger op til pay-off’en.

Det lykkes bare ikke, fordi historien og plottet bliver alt for banalt og gammeldags, lød reaktionen i panelet bag Markedsførings Karakterbog, der produceres af AC Nielsen AIM.

– Konventionen om forholdet mellem en mor og en søn er god nok at anvende. Bare ikke i en så gammeldags og banal form, som det sker i filmen. Det er ikke troværdigt i år 2002, lød Birthe Nielsens dom.

Den aktuelle film, som er blevet testet, skildrer en ung mand, som taler i telefon med sin mor, mens en ung pige fjoller rundt omkring ham. Den unge mand skal både forklare sin mor, at han skam får ordentlig mad at spise – og at der i øvrigt ikke er nogen pige i hans selskab – samtidig med at han er ved at forberede noget suppe til ham og pigen.

Resultaterne er noget blandede. Kendskab og Sympati giver acceptable 8-taller, mens Brandingen giver et mere skuffende 6-tal. Udover de 19 pct. er der 25 pct., som har fanget, at filmen handler om suppe uden at kunne identificere Mou som afsender. Spørgsmålet er dog, hvor meget det betyder for Mou, idet selskabet stort set sidder på hele suppe-markedet – også diverse handelsmærker i supermarkederne.

Anouska Sinding: – Skuespilleren bærer filmen. Han har masser af charme. Man kan sige, at den er sød og harmløs. Men der er også utroværdig.

Birthe Nielsen: – Jeg synes ikke den er utroværdig. Den er rigtigt nok godt spillet, og pay-off’en er fantastisk. Men jeg kan ikke holde ud at se en film i 2002, hvor en søn er så underlagt sin mor. Den bliver alt for gammeldags og banal. Konventionen om mor-søn forholdet kan godt anvendes, men den trænger til at blive taget op til kritisk vurdering i denne film.

Anouska Sinding: – Der skal meget mere kant på historien. Måske skulle man i stedet lade fyren føre en samtale med sin mor, hvor pigen ikke kan finde ud af, om det er en anden pige, han taler med.

Lisbeth Mundrup: – Filmen scorer på niveau med andre film inden for kategorien på hjulpet kendskab og sympati, men falder relativt dårligt ud på branding. Dette skyldes måske, at kategorien er relativ low involvement. Jeg er enig i, at filmen klart bæres igennem af den mandlige skuespiller. Filmen er bygget op omkring et gammeldags, men traditionelt emne og man har så forsøgt at eksekvere den utradtionelt ved bla. at lade pigen rulle rundt og falde ned fra køkkenbordet. Det er der som, Anouska siger, knap så meget bid i, så det er helt klart IKKE en film, der skiller vandene, men som har en gennemsnitlig, men bred appel.

Mogens Jønck: – Jeg tror ikke på conceptet! Hvis man vil have fat i den yngre hårdtarbejdede og fast/easyfood focuseret målgruppe så holder “Mou er den bedste i verden ” ikke. Samme målgruppe har næppe fået serveret original suppe af deres mor, fordi hun også tilhører en færdigsuppe generation, så det er nok snarere MouMou (Mormor) som kan associeres til et suppeuniverset. Filmen bliver derfor utroværdig og lidt banal og vil næppe bidrage til at udvide markedet for færdiglavet suppe. Og jeg er også enig i, at der mangler lidt kant….hvad med at den unge pige istedet var en fyr, og at historien fik lidt mere selvironisk distance?