Når tæppeproducenten Egetæpper, der i dag kalder sig for egetæpper eller blot ege, starter maskinerne op på fabrikken i Herning, kommer en del af materialet fra gamle fiskenet.

Den og andre gode historier skal være med til at øge salget på det europæiske marked for tæpper til hoteller, kontorbyggerier og krydstogtskibe. Og positionere egetæpper som ægte ansvarlig og ikke blot camouflere industriproduktion via fernis.

Nordeuropas største tæppevirksomhed har nemlig sammen med Brand Movers vævet content marketing ind som en central del af virksomhedens salgs- og marketingstrategi.

– Vi sælger vores produkter i 50 lande, og det er helt urealistisk, at vi kan ramme alle vores potentielle kunder med traditionelle annoncekampagner, forklarer Jan Magdal, marketingchef i egetæpper.

– Samtidig kan vi se, at der skal andre midler til for at overbevise arkitekter og designere, som vi gerne vil have fat i. De vil inspireres og informeres gennem godt indhold, og det har vi nu taget konsekvensen af.

Både strategi og eksekvering

Projektet er ved at blive rullet ud i England og herefter følger Tyskland og Frankrig som de næste lande.

Content marketing-bureauet Brand Movers har udviklet strategien og står både på for implementeringen af marketing automation-platformen HubSpot og selve eksekveringen af projektet.

– Egetæpper er på mange måder en ønskekunde, fordi de tør satse og have det lange lys på, uddyber bureauets CEO Jesper Laursen.

– Samtidig er det en dejlig kompleks opgave, både fordi den skal rulles ud i flere lande, og fordi vi ud over arkitekter og designere skal kommunikere til og tiltrække de håndværkere, som lægger tæpperne. De forskellige målgrupper skal behandles meget forskelligt i løbet af salgsprocessen.

Selskabet ege betragter sig selv som én af Europas førende virksomheder indenfor design, udvikling og produktion af custom-made tæpper med fokus på bæredygtighed og høj kvalitet.

Er ved at ansætte 13 nye medarbejdere

Gennem konstant udvikling af produkter og processer har ege tilstræbt at gøre det rigtige for mennesker og miljø siden grundlæggelsen i 1938, og virksomheden har på alle måder været førende indenfor tæppeindustrien lige siden.

– Det er et virkelig spændende og stort projekt, fortsætter Jesper Laursen. ”Ikke mindst fordi vi ikke kun udvikler strategi, men også eksekverer. Vi laver blogs og videoer og sikrer koblingen mellem branding, positionering og sikrer krogen ind til salg.

Hvordan går det i øvrigt for Brand Movers?

– Vi mærker en meget stor efterspørgsmål på det vi kan, og det er jeg da meget taknemmelig for. Eksisterende kunder vil bruge os mere, og nye kunder kommer til. Jeg skal eksempelvis ansætte 13 nye medarbejdere inden jul, så jeg klager bestemt ikke, slutter Jesper Laursen.

Fakta

  • Brand Movers udvikler content marketing-strategier og driver projekter for store og mellemstore virksomheder både i Danmark og store dele af Europa.
  • Bureauet holder til i København og er søsterselskab til Media Movers og Native Advertising Institute.