For få år siden hostede verdensøkonomien langsomt af sted på kun én motor, den amerikanske økonomi. Nu er verdens næststørste økonomi, Japan, også kommet i omdrejninger, og Euroland, der omfatter de EU-lande der er med i euroen, er så småt ved at komme i omdrejninger. Dertil kommer at der er høje vækstrater i en række lande i Asien og Sydamerika. Deriblandt Kina, der er en kæmpe når det gælder folketal, 1,3 milliard indbyggere, men endnu kun en dværg, på niveau med Italien, når det gælder økonomi. Målt i bruttonationalprodukt er USA med sine knapt 300 millioner indbyggere syv gange så stort som Kina. Indien med over en milliard ind byggere har en samlet økonomi, der knapt nok er tre gange så stor som det danske bruttonationalprodukt. Rusland med sine 142 millioner indbyggere har også, i kraft af sin olie og naturgaseksport, høje vækstrater, men den samlede russiske økonomi er kun dobbelt så stor som den samlede danske økonomi.
Disse sammenligninger siger lidt om hvor godt Danmark er placeret på det globale økonomiske verdenskort. Målt i bruttonationalprodukt pr. indbygger er vi på en sjetteplads. Foran os ligger Luxembourg, Norge, USA, Irland og Island i den angivne rækkefølge.
Noget andet er at Danmark geografisk er placeret i en del af verden hvor der er fredeligt, og hvor naturkatastrofer kun sjældent for alvor truer vores og vores naboers velfærd. De naturkatastrofer, krige og terrorhandlinger der finder sted rundt om i verden, berører os. Vi læser om det i aviserne, ser billederne på tv, og vi søger at hjælpe hvor vi kan, på regeringsplan og gennem private hjælpeorganisationer. Det bekymrer os, men ikke voldsomt og ikke i længere tid. Det viser de undersøgelser af befolkningens bekymring som Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, har gennemført regelmæssigt gennem mere end 20 år. Den seneste undersøgelse fra december 2005 viser at 15 procent bekymrer sig meget for terrorangreb, otte pct. for krig og seks pct. for fugleinfluenza. Vi er mere optaget af de hjemlige udfordringer. 20 procent bekymrer sig meget for ventelisterne på hospitalet og 18 pct. for undervisningen i folkeskolen.
Hvor skræmmende meldingerne om naturkatastrofer, terroraktioner og krige end kan være, når det starter, så viser erfaringerne fra naturkatastroferne rundt om i verden, fra krigene i Irak og på Balkan og fra større terroraktioner som den 11. september 2001 i USA, at deres betydning for udviklingen og væksten i verdensøkonomien er begrænsede. Det ændrer sig ikke i de kommende år. Katastroferne og krigene kommer, men de vælter ikke verden. Danmark er afhængig af hvordan det går med verdensøkonomien. Er der vækst, så vokser vi norm alt også. Sådan vil det også være i 2006, med USA, Japan og Asien som de tre motorer der trækker mest. Euroland halter noget efter fordi Tyskland, Frankrig og Italien ikke i tide har evnet at gennemføre nødvendige reformer.
Når det går så meget bedre i Danmark nu end for 20 år siden, skyldes det, at vi fik vigtige reformer på plads i midten af 1980’erne. En skattereform og en kartoffelkur, der nærmest tvang danskerne til at afvikle gæld og spare op. Arbejdsmarkedsreformer der lagde pres, specielt på unge, om at søge arbejde eller uddannelse, har også virket.

Bedre betalingsbalance

Den markante forbedring af betalingsbalancen skyldes dog ikke kun sparsommelighed, men også en stigende eksport af energi og stigende indtægter ved søtransport. Begge områder med A.P. Møller som hovedkraft. I 2004 bidrog de to poster til en samlet forbedring på 40 milliarder kroner sammenlignet med 1995. Det kan forhåbentlig fortsætte i en årrække, men når energipriserne falder, og det gør de på et eller andet tidspunkt, så falder indtægterne også. Det er heller ikke sandsynligt, at de danske rederier kan blive ved med at tjene så mange penge som de gør nu. Derfor er det vigtigt at de overskud der skabes i disse år, bruges til at nedbringe gæld.
Energieksporten og søtransporten gør ikke kun godt på betalingsbalancen. De skæpper også godt i statskassen i form af skatter og afgifter. A.P. Møller vil for året 2005 betale selskabsskatter på over 10 milliarder kroner, og statens indtægter i form af afgifter fra aktiviteterne i Nordsøen vil i 2005 nærme sig 26 milliarder kroner. Det bliver næppe mindre i 2006.
Det betyder at staten kan afdrage betydelige beløb på den offentlige gæld og dermed nedbringe de udgifter til renter og afdrag der ellers ville komme fremover.
De overordnede rammer for dansk økonomi er med andre ord gode med solide overskud på statens budget og på betalingsbalancen. Og der er rimelig sikkerhed for at det fortsætter, ikke kun i 2006, men også nogle år derudover. I 2005 er beskæftigelsen steget og arbejdsløsheden faldet. Det er både privatforbruget og eksporten der vokser og skaber beskæftigelse. Den positive udvikling vil fortsætte i 2006. I nogle brancher går det næsten for godt, arbejdsgiverne har problemer med at skaffe arbejdskraft. Det gælder særligt i byggebranchen som må hente arbejdskraft i udlandet for at følge med. IFKA’s analyser viser at det er næsten alle brancher i den private sektor, der venter fremgang i beskæftigelsen i 2006. De offentligt ansatte er mere forsigtige i deres vurderinger af beskæftigelsen på deres arbejdsplads. Her venter man en faldende beskæftigelse. Det har de offentligt ansatte i øvrigt gjort i en årrække uden at det er blevet til virkelighed. Det bliver det heller ikke i 2006.

Stigende privatforbrug

Forbrugerkøbsindekset som Institut for Konjunktur-Analyse udarbejder hvert kvartal, var i december 2005 på 158, det højeste niveau siden indekset startede i 1987. I december 2004 var det på 148. Det er interessant at stigningen er der tr ods de høje oliepriser, men de gode takter i beskæftigelsen giver sammen med skattestoppet tryghed hos forbrugerne, så de tør bruge penge og ikke sparer det hele op.
Det stigende privatforbrug ses på næsten alle områder: fødevarer, beklædning, langvarige forbrugsgoder, møbler, hvidevarer og særligt radio og tv. Salget af personbiler der trods de stigende benzinpriser blev højt i 2005, vil dog næppe stige yderligere i 2006. Bogsalget der satte rekord i 2005, vil fortsætte på et højt niveau i 2006.

Stabile ejendomspriser

Frygten for stigende renter har fået nogle til at spå om faldende ejendomspriser i de nærmeste år. Det kan vi ikke se i IFKA’s analyser. De viser at der fortsat er flere der vil købe ejerbolig, end det antal husstande der vil sælge. Det lægger en bund under ejendomsmarkedet, også hvis renten stiger lidt i det nye år. Der er dog dele af landet, hvor interessen for at købe bolig er på niveau med eller mindre end interessen for at sælge. Det gælder dele af Jylland og specielt i Nordjyllan d. Kommer der gang i beskæftigelsen i det nordjyske, vil der også komme en bedre balance i ejendomsmarkedet, men der skal en særlig indsats til for at få bugt med arbejdsløsheden i den del af landet.

2006 – et år med afklaring

Efter et år med såvel folketingsvalg som valg til de kommunale råd bliver der ro på den front i 2006. Det er der også behov for. De nye sammenbragte kommuner og regioner skal finde deres ben og få tingene til at fungere. Det bliver svært, og nogle steder går det galt i en periode. Det så vi på Bornholm da kommunerne der blev lagt sammen. Men det falder på plads, og på sigt bliver reformerne til stor gavn for det danske samfund. Færre, men større og mere professionelle enheder i alle dele af den offentlige sektor.
Debatten om den fremtidige velfærd i Danmark har fyldt meget op til årsskiftet, men debatten vil dø ud i løbet af 2006. Rapporten fra Velfærdskommissionen indeholder mange gode analyser, men ikke noget nyt, og der er tid til at gennemføre de justeringer der er nødvendi ge for at bevare velfærden. Det vil ske i løbet af det kommende tiår hvor en del af de forslag som statsministeren lidt vel firkantet har afvist, vil komme på banen.
I det nye år føjer Globaliseringsrådet sin betænkning til Velfærdskommissionens værk. Også det af regeringen nedsatte Trepartsudvalg, der ser på hvordan kompetenceudviklingen sikres fremover, barsler i 2006. Først når det er sket, er platformen for regeringens samlede plan på plads. I løbet af 2007 må vi så se, om regeringen kan frembringe en overbevisende plan, der kan fremtidssikre den for tiden så roste danske model.
Der skal være færre der snyder, end nu og en bedre balance mellem dem der nyder med ret og rimelighed, på den ene side og de der yder, på den anden side. Det når man ved at skabe rammer der får flere til at skabe mere på en mere hensigtsmæssig måde end i dag. Hvor svært kan det være?


Tekst til grafer:

Forbrugernes købsplaner sætter rekord

IFKA’s Forbrugerkøbsindeks ligger i december 2005 på 158. Det er det højeste nive au IFKA har observeret, og det tegner godt for julehandlen. Niveauet i december 2005 er seks pct. over niveauet i december 2004 og 24 pct. over niveauet i september 2005 hvor indekset lå på henholdsvis 148 og 127. Forbrugerkøbsindekset i december 2005 cementerer væksten i privatforbruget og tegner positivt for fremtiden.
IFKA’s Forbrugerkøbsindeks sammenfatter forbrugernes købsplaner på en række væsentlige områder: biler, pc, radio/tv/video/dvd, møbler og boligudstyr, hårde hvidevarer, fødevarer og beklædning. Data til indekset er hentet fra IFKA Konjunktur. Indekset offentliggøres en gang i kvartalet. Næste gang den 13. marts 2006, kl. 13.00.
Nedenstående figur viser IFKA’s Forbrugerkøbsindeks fra december 1987 og frem til december 2005.
IFKA’s Forbrugerkøbsindeks december 1987 – december 2005