Hvis den megen krisesnak har ramt Carlsberg, så bliver det i form af større efterspørgsel på bryggeriets produkter. Koncernen har i dag offentliggjort et resultat for 3. kvartal, der karakteriseres som tilfredsstillende.
Det indebærer, at omsætningen steg med 36 pct. til 12,9 mia. kr. og at resultatet af primær drift steg med 81 pct. til 1,45 mia. kr. For de første 9 af årets måneder har Carlsberg indtil nu opnået en omsætningsfremgang på 21 pct. til 35 mia. kr. og en resultat-fremgang på 55 pct. til 2,77 mia. kr. 3. kvartal er således gået bedre end de første 6 måneder. Resultatet for 2001 forventes således også at blive bedre end for 2000.
Carlsberg angiver fremgang i både Vest- og Østeuropa samt i særdeleshed i Rusland som en del af årsagen til det gode resultat.
I Danmark er ølsalget stabiliseret, og resultatet er bedre end sidste år som følge af effektiviseringer. fin