I 2007 påbegyndte vi den udviklingsproces, der har som mål at placere os og vort forlag som et centralt kraftcenter og inspirationssted for alle, der arbejder indenfor reklame, marketing, medier og kommunikation.
Vi er derfor selv i fuld gang med at skabe endnu flere tiltag i 2008 for vore læsere, medlemmer og kunder, og det vil vi gerne markere med en lille nytårsgave til alle.
I samarbejde med Den Runde Bog er det en fornøjelse for os at kunne give den populære bog ”Fremtidsmagerne” som lyd-referat. Du kan høre referatet på din pc eller iPod, f.eks. på vej i bilen, på din løbetur eller når du går tur med hunden.
Skulle du allerede have læst bogen, får du hermed lejlighed til at få den genopfrisket. Har du endnu ikke købt bogen, får du med dette lyd-referat en god forsmag. Og husk endelig, at du også kan købe bogen til medlemspris på vores hjemmeside.

 
Klik her og få din nytårsgave.

Du og dine kære ønskes et rigtigt godt nytår fra Huset Markedsføring.
Christian Bjerring