Nu er det en realitet at Google opbygger et selvstændigt salgskontor i Danmark. Google har et salgskontor i Stockholm, men allerede i løbet af sommeren vil kontoret i København blive en realitet. Johan Kinnander, Googles chef i Norden, siger til Markedsføring, at hans plan er at opbygge en stærk salgsorganisation for hele Norden
– Vi har mellem 70-75 procent af alle websøgninger, som foretages i Norden. Nu skal vi øge antallet af nordiske annoncører, siger Johan Kinnander, der ikke vil oplyse, hvem der kommer til at lede Googles danske salgsorganisation.