Imperier kommer og går, og mange har måske glemt, at for små 20 år siden gik eneste adgang til internettet stort set via Netscapes internetbrowser.
Siden blev Netscape kørt godt og grundigt over af Microsofts Internet Explorer, der kom til at køre parløb med Windows, som blev operativsystemet.
I dag er der så vendt op og ned på det hele igen, da Googles Chrome-browse har taget føringen og dermed kan fejre fem-års fødselsdag i næste måned ved at sidde på 43 pct. af al webtrafik, som bliver genereret fra stationære computere.
Og ser man præcis fem år tilbage var Internet Explorer den altdominerende spiller med en andel på 68 pct., som i dag er svundet ind 25 pct. Skriver The Economist.
At en amerikansk domstol i 2010, kortvarigt overvejede at bryde Microsoft op i to, kan i dag virke absurd, men svigtende PC-salg og den kendsgerning, at Europa Kommissionen i 2010 tvang Microsoft til at tilbyde Windows-brugere, at de skulle have mulighed for vælge mellem flere browsere, fik mange til skifte, bl.a. til Mozillas Firefox.
Nu er det dog Chrome som begynder at true Firefox, for med omkring 20 pct. af trafikken og med en udvikling i trafiktal, som de senere har været på vej nedad, nærmer Google sig total dominans. Derudover er det værd at notere sig, at Google tilmed world-wide, sidder på omkring halvdelen af search-markedet og herhjemme omkring 90-95 pct. af markedet.
Det indikerer, at Google fortsat bliver en mere og mere dominerende spiller på annoncemarkedet i takt med, at søge-giganten generelt kommer til at sidde på mere og mere af internettrafikken.