Det er sværere at få folk til at skifte browser end bank. Det erfarer Google, der i øjeblikket kæmper hårdt for at få udbredt Google Chrome.
Seneste forsøg er en interaktiv musikvideo med det canadiske indieband Arcade Fires nye single ”We Used To Wait”, som skal vise, hvor stærk Google Chrome er.
Det interaktive projektet bliver kaldt ”The Wilderness Downtown”, er skabt af reklamefilm- og musikvideoinstruktøren Chris Milk og inddrager både Google Maps og Google Street View.
Hvis du har i sinde at se ”The Wilderness Downtown”, bliver du i starten bedt om at indtaste adressen på dit barndomshjem, som efterfølgende dukker op i et af de mange vinduer, der popper op på skærmen i løbet af den fem minutter lange sang.
Google skriver, at videoen helst skal ses via Google Chrome, men undertegnede så den i Firefox, og det gik fint.
Se musikvideoen
her.