I et timelangt interview med den amerikanske journalist Charlie Rose, fremlagde Google adminisrerende direktør Eric Schmidt tre og kun tre modeller for, hvordan virksomheder vil overleve på internettet.
Specialisering, mikrobetaling eller en milliard forbrugere, lød det kort og kontant.
– Hvis man er en virksomhed, der har et globalt marked, så kan man leve af bannerannoncer. Hvis man er en mellemstor virksomheder med et par millioner brugere, så giver det måske mere mening at bruge mikrobetaling for sine tjenester på internettet. Eller man kan specialisere sig og målrette sin forretning efter et bestemt segment. Ved specialisering vil man kunne tiltrække nogen af de store virksomheder, der gerne vil målrette deres reklamer, sagde Eric Schmidt ifølge computerworld.dk.
Selv har Google i dag 98 procent af sin indtjening via annoncer, men Eric Schmidt er overbevidst om, at det kun vil være de største virksomheder, der udelukkende kan leve af bannerannoncer.
For de mellemstore virksomheder vil mikrobetalinger sandsynligvis bedre betale sig. Mikrobetalinger betyder, at man tager et par ører for at brugerne kan se en artikel eller blogindlæg.
ac