Google Finance, som bliver lanceret i USA i dag, vil tilbyde finansnyheder og businessnyheder med fokus på private investorers behov. Planen er, at udvide med Europa, når konceptet har slået an i Amerika.

Projektet skal tage kampen op med online finansnyheder fra blandt andet MSN og Yahoo. Google Finance identificerer finansnyheder fra Google News, virksomhedens nyhedssite, og linker samtidig til andre sites med finansielle nyheder, inklusiv Ruters, Morningstar og Revere Data.

En af de mere avancerede features på det nye finanssite giver mulighed for at sammenligne finansielle nyheder med historiske prisændringer på en virksomheds aktiekurser.

– Vi vil levere hurtig og let adgang til finansiel information, ved at gøre den komplekse finansielle information mere spiselig, siger Katie Jacobs Stanton, produktchef for Google Finance. MSOL