Google er ikke overraskende Danmarks bedste mediebrand efterfulgt af statens to store tv-kanaler, Danmarks Radio og TV 2, viser en ny måling fra analyseinstituttet YouGovZapera, der har spurgt 4.500 danskere om deres holdning til 25 mediebrands. Undersøgelsen viser samtidig, at Politiken har haft en negativ indflydelse på danskernes opfattelse af Politiken som varemærke. Brandstyrker svejser seks forskellige parametre sammen: kvalitet, indtryk, value for money, lysten til at anbefale varemærket, omdømme og tilfredshed som kunde. Ikke overraskende er Googles placering på listen en torn i øjet på de andre mediebrands, der ser annoncekronerne fosse over til Google.
– Medierne scorer generelt højere end andre brands. Det hænger nok sammen med, at medierne er mere sexede end så mange andre, og det er tydeligt, der er en sammenhæng mellem mediaomtale og omdømme, siger Niels Christiansen, analysechef hos Infomedia.
Berlingske Business side 16-17.