Google lancerede mandag virksomhedens nye Nexus 10 tablet og Nexus 4 smartphone, der begge er drevet af virksomhedens eget styresystem Android, og som skal forsøge at knække Apple’s greb om tablet-markedet og holde andre rivaler i skak.
Ifølge The Australian forklarede den amerikanske it-gigant, at de nye produkter begge er en del af en udvidelse af virksomhedens serie af Nexus-enheder, som Google sælger gennem sin online-butik og som udvikles i samarbejde med partnere som Samsung, der producerer Nexus 10 tablet’en, og LG Electronics, der står for produktionen af Google’s smartphones.
Epn.dk