Google lancerede for nyligt Product Listing Ads (PLA) i Danmark, som gør produkter direkte sammenlignelige, uden brugerne nødvendigvis behøver at klikke sig ind på de enkelte netbutikker.

Annonceformatet viser produktet med billede og pris i søgeresultatet, og de er ifølge søgekæmpen dobbelt så effektive som almindelige tekstannoncer.

Formatet udmærker sig bl.a. ved, at annoncerne fremover bliver eksponeret i toppen og til højre for de almindelige tekstannoncer, når der bliver søgt på bestemte produktorienterede ord, som er relevant for de enkelte netbutikker og produkterne, som de har på hylderne.

Ydermere indeholder Google Product Listing Ads (PLA) information om rette pris og fotos af produkterne, så brugerne får lettere ved finde præcist det, de søger.

PLA er langt fra nogen ny opfindelse og har eksisteret i USA siden 2010. Håkan Cedell, marketingchef for Adobes Media Optimizer, fremhæver, at selvom det nye annonceformat har vist pæne resultater, er det dog ikke alle annoncører, som er lige begejstrede.

Mere direkte

– Erfaringer fra udlandet viser, at PLA har skabt fornuftige resultater, da brugerne kan se billeder af produkterne og dermed finde hurtigere frem til de produkter, som de søger. Trafikken bliver derfor både mere relevant og resultater i hyppigere køb, forklarer Håkan Cedell.

Billedet ser lidt anderledes ud i Danmark, da annonce-formatet blot har været på markedet i ganske få uger. Ifølge Jackie Frandsen, som er Head of Search hos search marketing-bureauet iProspect, mangler PLA-annoncer fortsat at finde sit naturlige leje.

– Vores erfaringer med PLA viser endnu ikke dobbelt så høje klikrater. Faktisk ligger de lidt under normale tekstannoncer. Men konverteringspriserne er til gengæld bedre, fortæller Jackie Frandsen og forklarer, at annoncørerne endnu ikke for alvor har taget det nye annonceformat til sig.

Dybere eksponering

Han mener dog, at PLA giver annoncørerne både får et større spektrum at vælge ud fra – men som også er mere i tråd med annoncørens præmis for at drive forretning.

Håkan Cedell supplerer:

– Butiksejere vil måske opleve, at mister noget gratis trafik fra sædvanlige Google-søgninger. Det sker dog på bekostning af, at annoncørerne får mere kontrol over produktoversigter, bud og trafik, hvilket naturligvis er med til at øge værdien og dermed prisen for Googles annoncer. 

– Men under alle omstændigheder får annoncøren lettere ved at gennemskue, hvad der virker og kan dermed bedre allokkere annoncebudgettet, hvor der er størst mulig effekt, understreger Håkan Cedell og tilføjer, at man naturligvis skal sørge for at byde den rette pris for annoncerne for at kunne allokere budgetter korrekt mellem PLA og ordinære søgeannoncer.

– I USA har man også Google Shopping, som mest af alt minder om Pricerunner. Så lanceringen af PLA er i princippet en halv lancering, men som viser positive resultater. Derfor er PLA blot endnu en måde for annoncørerne at blive vist på, når forbrugeren søger efter bestemte produkter, fastslår Jackie Frandsen og uddyber: ”Det giver god mening – og ikke mindst økonomisk værdi for den enkelte butik. Specielt, når det reelt giver mulighed for større alsidighed overfor brugerne i form af tre samtidige budskaber. Alle ved, at en helsides annonce er mere effekt end en rubrikannonce.”

– At Google går i en ny retning er ikke overraskende. Det er en virksomhed som skal tjene penge til sine aktionærer, hvorfor de er interesseret i, at brugerne får så mange relevante muligheder som muligt for at klikke på en betalt annonce, slutter Jackie Frandsen.