Google er med selvkørende biler og droner, efterhånden her, der og alle vegne – og nu også med eget kor.

Forleden forsøgte Google således at skabe opmærksomhed på den nye Androidify-app, som gør det muligt for mobilbrugere at lave deres helt egne bittesmå Android-avatarer.

Til formålet havde man udset det japanske shoppingcenter Omotesando Hills i Tokyo, hvor 300 Android-enheder med hver sin avatar blev sat op på et ”podie” og synkroniseret for at kunne optræde som et samlet kor.

Forestillingen var samtidig en markering af Androids “Be Together Not The Same”-vision og er efterfølgende blevet foreviget på YouTube som ”The Android Chorus”, så man af gode grunde ikke skal rejse så langt for at opleve det opfindsomme initiativ.

Se forestillingen i toppen af artiklen. Skru op for lyden.