Team Saxo-Tinkoff og Bjarne Riis har indkaldt til et pressemøde på Googles hovedsæde i London, hvor “vigtige nyheder om holdets fremtid”, vil blive præsenteret.

Pressemødet afholdes på mandag klokken 16 dansk tid.

Hvis man ønsker at følge med i dette, så vil det blive streamet live på YouTube-kanalen Global Cycling Network.

Hvad der præcis kommer til at ske på pressemødet vides naturligvis endnu ikke, men DR Sporten erfarerat Google bliver præsenteret som ny sponsor, mens cykelsitet Velonews skriver, at den russiske rigmand Oleg Tinkov køber hele holdet. Ifølge Velonews stadig med Bjarne Riis som manager.

Nyheden om Google som mulig ny Riis-sponsor kommer ovenpå rygter om, at Oleg Tinkovs vil droppe sponsoratet af Bjarne Riis’ cykelhold, der udløber til nytår. Og det har indtil videre virket usandsynligt, at Tinkov og Riis skulle fortsætte samarbejdet.

Tidligere på året har Oleg Tinkov ytret sig i meget kritiske vendinger over Alberto Contadors præstationer under dette års Tour de France. Russeren mente blandt andet, at spanieren var overbetalt. Tinkov har tidligere været nævnt som en mulig køber af Riis Cycling, der driver Team Saxo-Tinkoff.

/ritzau/jml