Googles annoncetjeneste DoubleClick bliver fremover i stand til at sælge annonceplads på Facebook via DoubleClicks ”Bid Manager”.
Udveksling af annoncer mellem de forskellige medier, har ellers hidtil været lukket land, men nu lukker Facebook op ved at give Googles annoncetjeneste adgang til Facebook Exchange, som er det sociale netværks svar på DoubleClicks ”Bid Manager”.
Det nye samrbejde forventes at blive iværksat i løbet af de næste par måneder.
– Partnerskab har været nøglen til Googles bølge af succes, hvor vandstanden fortsat stiger og holder gang i flere skibe på søen, forklarer DoubleClicks senior product manager, Payam Shodjai i et blogindlæg.
Derfor er vi er glade for at kunne meddele om vores nye tiltag som skal hjælpe vores kunder med at arbejde med Facebook ved at at udnytte Facebook Exchange til ”real time bidding, skriver Payam Shodjai.
Nyheden kommer i kølvandet af, at Google torsdag nat dansk tid fremlagde resultaterne for tredje kvartal, som med knapt 12 mia. dollars, overgik de fleste analytikeres forventninger.