For anden gang i søgegigantens historie forsøger Google at udvide sit online-imperium – offline.
I maj måned i år rullede
tv-reklamer over skærmen i USA for Crome, der er Googles pendant til Internet Explorer fra Microsoft og Firefox fra Mozilla.
Og nu er tiden kommet til en outdoor-kampagne i form af billboards ved indkørselsvejene til fire amerikanske storbyer. Nærmere bestemt Boston, Chicago, New York og San Francisco.
De fire billboards fortæller historier om en it-chef, som, efter at være kørt sur i, at hans arbejdsplads ikke kommer nogen vegne på it-fronten, har valgt at skifte til Google Apps og pakkens fordelagtigheder.
Historierne vil skifte alle hverdage de næste fire uger.
Markedsføringstiltaget skal få amerikanske virksomheder til at skifte deres kontor-programmer, bestående af blandt andet email-program og tekstbehandling, fra Microsoft eller IBM ud med tilsvarende fra Google – Google Apps. Det skriver eweek.com.
Spar på pladsen
Kampagnen hedder Going Google, og den slår blandt andet på fordelene ved virksomhedens Cloud Computing-tilgang, hvor brugerne ikke behøver at have de enkelte programmer liggende på den lokale maskine – med eventuel pladsmangel til følge.
Microsoft ruger ligeledes med sky-tanken med lanceringen af sin Office Web-pakke.
”Every morning, millions of people wake up to a very refreshing experience at work. They don’t see mailbox is full’ errors in their e-mail. They don’t worry about backing up their data. They can get to any file they need from any computer, anywhere with Internet access and a browser. They can all access and edit the same documents and spreadsheets at the same time as their colleagues.”
Det skiver Andy Berndt, managing director for Googles Creative Lab, på virksomhedens
officielle blog.
Og selv om Google ikke tilnærmelsesvis når Microsoft til sokkeholderne, når det kommer til hjemme-pc’er eller maskiner på arbejdspladserne, så går det fremad.
Ifølge virksomheden selv er mere end 1,75 millioner virksomheder, skoler og organisationer ”gone Google”, og der kommer dagligt 3.000 nye til.
En lille forsmag på Google-billboards: