Fremover kan brugerne selv vælge, hvordan de gerne vil se deres søgte resultater fra Google, hvis design har fået en overhaling.
Målet er, at det skal blive hurtigere og nemmere at finde de ønskede oplysninger frem.
– Det er en stor ændring, som vi gennemfører på alle Googles sites i hele verden. Mængden af digital information vokser i både omfang, typer og formater, siger Peter Friis, direktør for Google Danmark, og fortsætter:
– Der er et klart behov for at kunne sortere i det store udbud af tilgængelig information. Google har i de sidste 10 år konstant arbejdet på at optimere søgeresultatsiden, så brugerne finder præcis det, de søger efter.
Mere specifikt er der tale om et nyt panel i venstre side af skærmbilledet, hvor brugerne kan vælge mellem en række forskellige række værktøjer, der blandt andet kan bruges til at kategorisere søgeresultaterne.
Blandt andre nye muligheder er:
Vælg at se resultater indenfor et begrænset datointerval
Udforsk emner og områder, der minder om det, du har søgt efter
Marker favorit resultater med stjerne, de er nemme at finde igen, hvis man gentager søgningen
Hurtigt skift mellem forskellige former for indhold (billeder, video, nyheder, bøger etc.)
Se real-time opdateringer af eksempelvis sportsresultater