Det er ikke søgemaskiner som Googles ansvar, hvis folk lægger følsomme oplysninger ud på netsider, som sidenhen bliver fanget af søgemaskinerne.

Det skriver business.dk

Dermed skal Google, som er i EUs søgelys for overtrædelse af privatlivets fred, ikke tvinges til at slette følsomme oplysninger fra sine søgeindekseringer. Det siger generaladvokat Niilo Jääskinen, som rådgiver EUs højeste retsinstans, EU-Domstolen, og afgørelsen bliver fulgt med stor interesse af andre søgemaskiner som Microsofts Bing og Yahoo, hvis forretning kan blive afgørende ændret af udfaldet af EU-sagen.

Baggrunden for denne er en klage fra en spansk statsborger, hvis hus var blevet sat på auktion. Han mente, at det krænkede hans rettigheder, at Google sidenhen gjorde oplysningerne tilgængelige via sin søgemaskine og har forlangt, at Google sletter oplysningerne.

– Hvis søgemaskinerne skulle gøres ansvarlige for de personlige data, som afsløres gennem søgeresultaterne, ville det ødelægge den nuværende funktionalitet. Det er vigtigt, at der findes en balance mellem muligheden for, at søgemaskiner kan arbejde uden begrænsninger, og at folks liv ikke lægges i ruiner på grund af, hvad der dukker op på et netsted,« siger Eduardo Ustaran, advokat med speciale i persondata hos Field Fisher Waterhouse, til britiske Financial Times.

Der ventes dom i sagen sidst på året.

Business.dk/Financial Times