Helt usædvanligt har Google i denne uge helt usædvanligt annonceret i danske dagblade. Annoncerne er simpelthen reklame for søgemaskinen Google.
– Det er første gang, vi i Danmark bruger andet end internettet til at annoncere. Et eller andet sted skal man oplyse, før folk ved, hvad de skal lede efter. Jeg tror ikke på, at nogen markedsføring står alene. Google vil selvfølgelig også gøre brug af medie-synergierne, siger Peter Friis, direktør i Google Danmark til Computerworld.
Og meget tyder på, at Google Danmark er klar til at bruge flere kræfter på markedsføring fremover. Af firmaets egen oversigt over ledige jobs, søges der lige nu efter en dansk marketingdirektør.
– Vi har ikke tidligere haft en dansk marketingchef. Det har delvist været mit job, men jeg kan ikke lave det hele, siger Peter Friis til Computerworld.
ac