Google vil nu bruge sine milliarder til at tilbyde gratis telefoni og chatting på internettet og på den måde blive en endnu stærkere og større konkurrent til den globale tele-industri og internet-rivalerne Yahoo, AOL og MSN.
Den nye service vil få navnet Google Talk, og Google forventes at købe sig til viden og teknologi. Et muligt mål er firmaet Skype, som har hovedkvarter i Luxembourg og ledes af svenskerne Niklas Zennström og Janus Friis.
Analytikere ser Googles nye initiativ som meget signifikant. Noget der kan ryste hele telefoni- og internet-branchen.
– Vores målsætning er at skabe en kommunikationsplatform, hvor alle spillere har en interesse i at platformen bliver åben (gratis, red), siger Georges Harik, director of product management i Google. msol