Sent tirsdag aften dansk tid præsenterede Google dets bud på et socialt netværk, der skal tage kampen op mod Facebook.
Google Buzz bliver et nyt faneblad til Gmail, som vil kombinere statusopdateringer med muligheden for at dele links, billeder og videoklip. Det skriver comon.dk.
Google vil med Buzz trække på Youtube og billedportalen Picasa som begge ejes af netop Google, mens éns netværk i første omgang bygges op omkring adressebogen i Gmail.
Desuden bliver Buzz tilgængelig på mobilen, hvor den integreres med en GPS-funktion.
Brugeren kan selv vælge, om informationerne skal være offentligt tilgængelige eller kun deles med udvalgte grupper. Cirka 150 millioner mennesker har en Gmail-konto. Læs mere om Google Buzz på Googles egen hjemmeside
her.
ac