Det blev kaldt emailens afløser og var på et tidspunkt et af de mest mystificerede teknologiske tiltag, men en lang levetid fik Google Wave så absolut ikke.
Projektet, der var et slags blanding af Google Docs, email, Twitter og instant messaging, blev udviklet af de danske Rasmussen-brødre, er nemlig nu droppet igen.
– Wave har ikke fået den brugertilslutning, vi havde forventet. Vi arbejder ikke længere videre med Wave som en separat tjeneste, men hjemmesiden vil mindst være aktiv frem til nytår, og de teknologiske nyskabelser i Wave skal bruges i andre Google-projekter, skriver vicedirektør Urs Hölzle i et blogindlæg ifølge comon.dk
I Google-toppen ser de dog lyst på hele projektet.
– Vi afprøver ting. Husk på, at vi fejrer vores fejltagelser hos Google. Det her er et firma, hvor det er helt ok at søsætte komplicerede missioner, der er svære at fuldføre og som måske fejler. Det lærer vi også noget af, siger Googles CEO, Eric Schmidt.
Google Wave blev lanceret sidste sommer.