Google er ved at komme ind i folden.
Ikke alene har søgegiganten det seneste år i stigende opfang indrykket printannoncer i en række tidsskrifter verden over, virksomheden debuterede desuden med
et tv-spot i forbindelse dette års Super Bowl, og når det gælder godt gammeldags lobbyarbejde, er Google nu også en tung aktør.
Virksomhedens politikerovertalelsesbudget er således vokset fra næsten ingenting til 22 millioner kroner på få år. Det skriver The Times ifølge comon.dk.
Det betyder, at Google er it-industriens femtestørste lobbyaktør, og faktisk brugte virksomheden i fjerde kvartal 2009 flere penge end noget andet Silicon Valley-firma på lobbyarbejde.
– Der er mere på spil for Goolge nu. De er involveret i mange forskellige forretninger, og som alle andre virksomheder, vil Google sikre sine interesser, siger Dave Levinthal fra Centre for Responsive Politics, der har gransket Googles lobbybudget.
Google har de seneste år været i myndighedernes søgelys i sager om blandt andet samhandel, skat, konkurrenceforvridning, energi, annoncering og databeskyttelse.
En talsmand fra Google siger, at lobbyarbejdet foretages for at sikre et ”frit og åbent internet”.
ac