Kombi-filmen fra Cadbury, som havde premiere på britisk tv i fredags, er tænkt som en slags jubilæums-spot, da det er omkring et år siden den højt præmierede trommende gorilla første gang løb over skærmen.
Filmen er to-delt, og begge halvdele har fået ny musik.
Således trommer gorillaen nu til Bonnie Tylers ”Total Eclipse of the Heart”, mens lufthavns-racet foregår til tonerne af Bon Jovis ”Living on a Prayer”. Tidligere var det Queen-nummeret ”Don’t Stop Me Now”, der akkompagnerede væddeløbet.
Men hvis man skal lytte til folkets røst, så er der ikke meget nyt under solen fra Fallons side…
En bruger på YouTube, der kalder sig ”javiermalagon” hævder i hvert fald, at den udgave, som Fallon og Cabury i fredags sendte ud i britisk tv, er lavet af ham som en ”spoof” tilbage i september 2007.
På sitet skriver brugeren, at han er stor fan af gorillaen, men hader Phil Collins, så derfor besluttede han for et år siden at lave sin egen version med Bonnie Tylers musik og lægge på nettet.
– Et år senere bruger Cadbury og Fallon så filmen på britisk tv. Hvad skal jeg sige. Jeg er da super glad. Og jeg må konstatere, at der kan komme noget godt ud af at hade Phil Collins. Tak til Cadbury og Fallon – og tak til jer som har set filmen, skriver ”javiermalagon” på YouTube.

Se Cadbury-filmen på
brandrepublic.com.
Og se ”javiermalagons” film på YouTube dateret 3. september 2007.

/embed>