Netop nu er kommunikationsbureauet Gorm Larsen & Partners i gang med at lægge sidste hånd på lanceringen af Betway.com.
Betway.com er et sportsbetting-, poker- og casino-site der lanceres i 11 europæiske lande.
¬– Vi har lagt en kommunikationsstrategi hvor de bærende medier er TV og internetkommunikation, siger Jens Brinck, kontaktdirektør hos Gorm Larsen & Partners og fortsætter:
– For at få stor bredde og dybde i tv-kommunikationen har vi indtil nu lavet to hovedfilm (sportbetting og poker) i 7 varianter og versioneret til 11 lande. I forbindelse med fx programsponsorater skal man jo ligge op ad de relevante tv-udsendelser. Den helt store opgave var naturligvis at lave en kreativ løsning, der nemt lader sig versionere til mange europæiske sprog. Desuden var der lokale hensyn mht. blandt andet kulturelle og lovgivningsmæssige forskelle.
Den centrale målsætning er brand activation, dvs. at få folk til at komme ind og prøve Betway.com, og derfor arbejder vi i stort set alle medier inkl. aktiverings-events. Det sjove ved denne opgave er, at vi startede helt fra scratch og har lavet tingene helt fra bunden af – lidt ligesom når man laver god mad, slutter Brinck.
Der er valgt en kreativ løsning med meget fokus på 3D animerede film for at understrege den virtuelle verden, Betway.com præsenterer.
Som lead agency har Gorm Larsen & Partners været involveret i hele værdikæden og fungeret som en slags forlænget marketingafdeling til Betway. Løsningerne bliver færdiglavet og er klar til at kunne implementeres af de decentrale marketingafdelinger i de enkelte lande. Det kræver et særlig nært samarbejde og en meget tæt dialog mellem bureau og kunde. MSOL