En af landets store virksomheder har valgt nyt bureau. Alliance+ er en virksomhed med 5.000 ansatte i Norden, og en stor udbyder af Facility Management.
Valget af ny samarbejdspartner er efter en pitch faldet på Gotcha, og det er en længere rejse, som Alliance+ og Gotcha nu begiver sig ud på sammen.
Head of Business Development Nordic hos Alliance+, Dalia Ramzi, forklarer om valget af Gotcha:
– Vi har fått en mycket god känsla för både Gotcha som personer och deras tankar kring vårt framtida kommunikationskoncept. Vi ser en stor potential i Gotcha som en framtida samarbetspartner.
I Aalborg er der ikke overraskende glæde over valget og anbefalingen:
– Forløbet har været præget af et højt, professionelt niveau, og samtidigt har Alliance+ været lydhøre over for vores forslag, som måske ikke i udgangspunktet var præcis dét, de efterspurgte til at starte med, fortæller Daniel Seehausen, kontaktchef i Gotcha, og uddyber:
– Nu glæder vi os til at komme i gang med samarbejdet. Alliance+ er en spændende og visionær kunde, og vi ser meget frem til at hjælpe dem med at indfri ambitionerne om at skabe ny og unik kommunikation – både udadtil i markedet og internt i virksomheden, slutter Daniel Seehausen.
Samarbejdet mellem Gotcha og Alliance+ starter med udviklingen af en ny, visuel identitet.
Gotcha vandt for nylig seks ud af 21 priser ved det nordjyske awardshow Årets Brøl.