Tabet af dagligvarekæden Ica i 1998 betød så voldsom en åreladning af Göteborg-bureauet Connexion, at det nu er gået konkurs. Dengang havde bureauet 70 medarbejdere – i dag er der 22 og en gæld på seks millioner kroner. Connexion har gennem den seneste tid forhandlet med en mulig køber, men da forhandlingerne brød sammen, var konkursbegæring eneste mulighed. Bureauets bestyrelsesformand og stifter, Ralph Olsson, håber dog, at der vil vise sig en mulighed for at videreføre Connexion, der på kundelisten blandt andre har Ikeas katalogvirksomhed og Lego.