Lærere, læger og andre offentligt ansatte i Grækenland kan godt regne med at få udbetalt løn i julemåneden december, for det kriseramte land i Sydeuropa går ikke bankerot lige med det samme.
Det står klart efter et langt møde i Bruxelles, hvor klubben af 17 eurolande, Den Internationale Valutafond (IMF) samt Den Europæiske Centralbank (ECB) langt om længe blev enige om en aftale, der reducerer Grækenlands gigantiske gæld.
De mere end 12 timer lange maratonforhandlinger sluttede først natten til tirsdag. Til gengæld lader der til at være bred tilfredshed med aftalen, der optør 326 mia. kr. i fastfrossede lån, som snart synes på vej til den lænsede statskasse i Athen.
Børsen