– Multimedia er et visuelt medie, og derfor er design ekstremt vigtigt. Lydfaciliteter køber man som oftest ude i byen, og det samme gælder video. Men den designer, som arbejder med produktionens brugerflade er en nøgleperson, og det er vigtigt, at vedkommende har en grafisk baggrund. Det kan være fra Den Grafiske Højskole, fra arkitektskolen, som også har meget fokus på design og nok så væsentligt 3-dimensionel forståelse, eller en anden designuddannet person. Multimedia er jo en kommunikationsform, og der findes således mange glimrende fagligheder, som kan komme ind i billedet, siger direktør David Junge, MouseHouseProduktion.
– Men der er mange forskellige holdninger til uddannelse på multimediaområdet. Selv går jeg ikke ind for central styring af uddannelsesområdet – lad blot de grafiske skoler, designudannelserne og helt private initiativer prøve kræfter med uddannelserne. Til gengæld mener jeg, at vi fra arbejdsgiverside bør definere nogle faglige kvalitetskrav, så man efterfølgende kan foretage en central evaluering eller eksamination, så vi fra arbejdsgiversiden får sikkerhed for, at folk har de rigtige kvalifikationer. For om folk har erhvervet deres kvalifikationer gennem arkitektskolens efteruddannelse eller via et tre-årigt forløb hos Interactive Media & Marketing Academy, IMMA, i Nakskov – det er i mine øjne ligegyldigt, tilføjer han.

STRITTER I ALLE RETNINGER
På nuværende tidspunkt stritter initiativerne på uddannelsesområdet i alle retninger. Hos IMMA er målet at uddanne multimediaprojektledere, men mange IMMA-uddannede arbejder i realiteten som multimediadesignere eller -programmører. På produktionsskolen Pile Mølle i Ishøj har man for nyligt etableret uddannelsen MouseDriver, som er et tilbud til folk uden ungdomsuddannelse, og hvor det er tanken, at de studerende skal specialisere sig indenfor et af flere felter – eksempelvis grafik og animation. Og så er der en af veteranerne indenfor uddannelse af multimediadesignere, Space Invader-uddannelsen, som siden starten er blevet to-årig og SU-berettiget. På Arkitektskolen i Købehavn tilbyder man multimediadesign som efteruddannelse, mens mange af de studerende på Danmarks Designskole arbejder med multimedia som en integreret del af uddannelsen. Og Kunsthåndværkerskolen i Kolding har etableret en multimedialinie, ligesom man på RUCs kommunikationsuddannelse også har mulighed for at arbejde med multimedia.
Generelt er holdningen hos de etablerede uddannelser: Hvorfor bruge midlerne på at skabe perspektivløse korte kurser eller uddannelser? Hvorfor ikke hellere bruge ressoucerne på at integrere multimedia i de eksisterende uddannelser på det grafiske og designmæssige område?
– “Det rene snit“ er simpelthen håbløst på dette område. Vi troede eksempelvis, at vi med hensyn til grafik kunne holde os indenfor de pæne, afstukne rammer – men vi opdagede, at det ikke kunne lade sig gøre. Multimedia vil altid være et zigzag-snit mellem mange forskellige kompetencer, siger direktør Lone Smetana, AM Multimedia.

FORDELE – OG ULEMPER
Kristian Stokholm, EMMA, enVision Multi Mediaafdeling, mener, at det i nogle situationer kan være en fordel, at man tager udgangspunkt i mennesker med en etableret uddannelse.
– I forhold til nogle ting kan det bestemt være en fordel at være grafiker i forvejen – for så det tager ikke lang tid at lære multimediaværktøjerne at kende. Men jeg har ikke nogen entydig holdning til, om jeg foretrækker nye uddannelser på området eller integration med de eksisterende. Jeg kan godt se en fordel i, at bygge videre på nogle faglige kvalifikationer. Omvendt er det også en ulempe, at man ikke arbejder med multimedia under hele uddannelsesforløbet, siger han.
Samme problemstilling trækker Christian O. Petersen, direktør for Media Mix og formand for brancheforeningen multimediabranchen.dk, frem.
– Jeg er meget enig i at integrere multimedia i de eksisterende uddannelser – for vi har ikke brug for multimediamennesker, som mange af de korte kurser og uddannelser satser på, men specialister. Man skal dog passe på: Alle børn har jo edb i skolen, men derfor bliver de ikke programmører. På samme måde må man nødvendigvis skelne mellem multimedia på et overfladisk niveau eller multimedia som decideret bifag. Skal man kunne bruge uddannelserne til noget, kræver det, at mindst en trediedel af undervisningen handler om multimedia, vurderer han.
– Et problem med de mange forskellige kortere og længere uddannelser er, at når virksomhederne søger folk, får de 15 ansøgninger fra mennesker med 10 forskellige uddannelser. Det skaber et behov for, at vi i branchen mere tydeligt går ind og definerer nogle krav. Ligesom en praktikperiode, som mange af uddannelserne nu opererer med, er guld værd, fordi den giver os mulighed for at vurdere den pågældende persons kvalifikationer, tilføjer Christian O. Petersen.