Den nye og hårdere linje over for storbanker som Danske Bank, der er det vigtigste danske pengeinstitut, og som i myndighedernes øjne er alt for stor til at gå ned, er for første gang kommet til offentlighedens kendskab. For CBS-professor Jesper Rangvid er der ikke tvivl om, at man har lagt pres på Danske Bank for at gøre den til en mere sikker bank:
– Det er klart, at det er tilsynets vurdering, at Danske Bank skulle stramme likviditeten op ud fra devisen – jo stærkere likviditet, desto sikrere bank. Det er udtryk for, at der er mere fokus på at undgå, at de største banker herhjemme kommer i problemer.
Business.dk