– Unilever, som fremstiller Dove-skønhedsprodukterne, køber palmeolie fra leverandører, der ødelægger Indonesiens regnskove. Vi har beviserne. De ødelægger skovområderne, skader klimaet og medvirker til at arter uddør. Sammen kan vi få virksomheden til at stoppe ødelæggelserne af skovområderne. Vær med og underskriv det åbne brev nedenfor.
Sådan skriver Greenpeace på sin hjemmeside som en del af sin kampagne mod Unilever og Dove.
Spoof-film
Som et særligt element i protest-kampagnen har miljøorganisationen fået fremstillet en reklamefilm med titlen “Onslaughter” – en kritisk parodi på den meget omtalte Dove-film “Onslaught”, som WPP-gruppens Ogilvy & Mather Worldwide i Toronto lavede sidste efterår.
Doves originale film indledes sødt med en rødhåret præ-teenager til omkvædet, “Here it comes”, af musikken fra den britiske gruppe Simians La Breeze.
Herefter følger en stribe lynhurtige klip fra skønhedsindustriens verden, og det hele ender op i payoffet: “Talk to your daughter before the beauty industry does.”
Greenpeaces spoof på filmen hedder “Talk to Dove before they destroy Paradise Forest” og starter med at vise en lille indonesisk pige, efterfulgt af en stribe af lynhurtige klip fra træ-fældning, skovafbrænding osv..
Omfattende kampagne
Greenpeace-kampagnen, som har kørt over en måneds tid omfattede ikke bare den lille film, men en lang række aktiviteter.
Bl.a. har der været afholdt iøjnefaldende demonstrationer og aktioner mod Unilevers forskellige kontorer og produktionssteder, hvor demonstranter, klædt ud som orangutanger med bannere talte regnskovens sag.
Heller ikke Unilevers kommunikations-partnere er gået fri.
Reklamebureauet Ogilvy & Mather, samt pr-bureauerne Jackie Cooper og Lexus PR har også måttet forholde sig krav fra miljøorganisationen om at lægge pres på deres store kunde.
Og som på tælling udkom en ny Greenpeace-rapport med titlen: “How Unilever palm oil suppliers are burning up Borneo”.
Unilever bøjer sig
Og noget tyder på, at det er lykkedes Greenpeace at flytte på holdningerne – eller i hvert fald sætter yderligere fart i tingene – hos Unilever.
Ifølge virksomheden selv har man i 10 år arbejdet på at finde vej til at bærdygtigheden, når det gælde den Indonesiske plameolie, men Patrick Cescau, Unilevers topchef, citeres i dag fredag i Brand Republic for at sige, at det nu er tid til at tage de næste skridt.
– Leverandørerne skal leve op til vores kriterier, og palmeolien skal være certificeret fremover. Desuden agter vi at støtte kravet om omgående handling for at standse ødelæggelsen af regnskoven i Indonesien på grund af udvinding af palmeolie.

Se Greenpeace’s spoof på Dove.
sit