Miljøorganisationen Greenpeace er igen ude med riven efter VW – nærmere bestemt den tyske bilproducents ”miljø-hykleri”, som det hedder.
I VW’s egen film ”The Force” optræder en mini-Darth Vader, som forsøger at bruge ”kraften” på familiens vaskemaskine, hund, tørretumbler osv, og til sidst på familiens bil. Her lykkes det for ham – godt hjulpet på vej af faderens fjernbetjening – og til den Darth Vader-udklædte drengs store overraskelse.
Filmen ”The Force” charmerede verden og i sommer i tilgift Cannes Lions filmjury, men måtte efterfølgende se sig kopieret i indtil flere forskellige ny-fortolkninger.
En af de mindre flatterende kom fra Greenpeace, og i den fortolkning er VW skurken – eller rettere ”Dødsstjernen” – der truer det globale miljø med sin CO2-udledning ”. Folkevogns-dødsstjernen bekæmpes i filmen af en gruppe børn udklædt som Jedi-riddere osv.
Men nu vil Greenpeace altså fortsætte kampagnen mod VW – og opfordrer i en kampagne nu andre ”Film-magere” til at komme op med en ny anti-VW-film. Det skriver campaign.co.uk.
Greepeace hævder selv, at 370.000 personer har tilsluttet sig kampagnen mod VW, siden ”spoof”-filmen med titlen ”The Dark Side” blev sendt i luften.
Se VW’s egen originale film – som er set på Youtube over 42 millioner gange – her.
/embed>/embed>
Og her er så Greenpeaces ”The Dark Side”
/embed>/embed>