Ud for “Resultat af primær drift” står der et minus på 6,248 mio. kr. hos Grey København – ikke umiddelbart noget, der kalder på tilfredshed.
Men sådan ser adm. dir. Daniel Hofmann ikke på det. For det første: Filmproduktions-selskabet Hundred Percent indgår ikke i regnskabet for Grey København, selvom det reelt er en integreret del af bureauets dagligdag. Og regnskabet ville blive væsentligt forbedret, hvis tallene for Hundred Percent indgik.
– Hertil kommer, at vi i regnskabsåret både skulle køre et nyt samarbejde med Magasin ind – samt at vi tabte kunden igen. Det kostede, fordi samarbejdet stoppede, før vi fik udbytte af den investering, det kræver at etablere et sådant samarbejde. Så alt i alt vurderer vi regnskabsåret som tilfredsstillende, siger Daniel Hofmann. fin