Der er nu valgt reklamebureau til Københavns nye Metro. Efter en udbudsrunde med 34 ansøgere har Ørestadsselskabet valgt Grey København som det kommende reklamebureau for Metroen.
Blandt ansøgerne var udvalgt fem bureauer; Saatchi & Saatchi, Kunde & Co, Robert/Boisen & Likeminded, DDB Needham og Grey København.
– Bureauerne blev bedt om at afgive bud på en opgave, der bl.a. indeholdt en rekrutteringskampagne for en helt ny personaletype til Metroen. Dette resulterede i en buket af løsninger af meget høj kvalitet. En enig jury
afgjorde, at Grey Københavns løsning og samlede tilbud var stærkest, fortæller marketingchef Thue Ravn fra Ørestadsselskabet.
Grey’s kampagneløsning vedr. rekruttering af Metrostewarder vil blive afviklet i august. Og næste hovedopgave bliver den egentlige
markedslancering med tilhørende brand strategi. Metroen, der åbner i oktober 2002, skal
markedsføres over de næste tre år og budgettet ligger på omkring 15 millioner kr. pia