Grey – som ellers skabte det kendte slogan ”Connecting People” for Nokia – må konstatere, at forbindelsen efter 16 år er blevet delvist afbrudt.

Mobilgiganten valgte efter en pitch at lade Wieden + Kennedy’s kontor i London stå for kreativiteten, når det gælder markedsføringen af mobiltelefoner.

Rollen som ”global network marketing agency” – som Nokia har valgt at skille ud fra den kreative del og lægge i selvstændig pitch – har Grey tilsvarende måttet sige farvel til.

Netværks-rollen bliver dog i et vist omfang i familien, da det ifølge amerikanske Advertising Age er JWT, der er løbet med den del af kagen – i skarp konkurrence med Grey Worldwide, Bates, og DDB Worldwide.

Tilsvarende fortsætter WPP (som ejer både Grey og JWT) som globalt kreativt bureau for markedsføringen af Nokias virksomhedsløsninger.

Globalt vurderes Nokias totale reklamebudget til at ligge i omegnen af 300 mio. dollars – altså cirka 1,65 mia. kr.

Herhjemme har den danske del af Grey-gruppen også oplevet en turbulent sommer.

To betydende budgetter er tabt hos Grey København – og samtidig valgte den erklærede stjerne, og lokomotivet blandt Grey-gruppens danske reklamebureauer, Robert/Boisen & Likeminded, at købe sig ud af Grey.

Læs mere i næste nummer af Markedsføring, der udkommer i morgen.

sit