Ifølge Dagbladet Børsen står Grey Global Group og datterbureauet La Familia bag et nyt livsstilsbureau, som helt og holdent skal hellige sig opgaver af mere emotionel karakter. Grey går ifølge avisen ind med en ejerandel på 60 pct., mens La Familia må afgive to nøglemedarbejdere, AD’erne Lars Dyhr og Peter Hagen, som bliver medejere med hver 20 pct. og samtidig kommer til at lægge navn til det nye bureau – Dyhr/Hagen.