Grey’s Synoptik-film ”Bowling” og Grey Århus’ Fakta-film ”Phoney wall” spås store chancer for løve ved dette års Cannes Lions. Det mener to kreative top-direktører efter at have vurderet de 99 indsendte danske film. De to direktører Thomas Hoffmann, kreativ dir. hos …&Co. og Ib Borup, kreativ dir. hos Bates Copenhagen har begge været jury-dommere ved tidligere Cannes Lions. De giver her deres bud på mulige løve-vindere ved Cannes Lions 2002.
– Jeg tror ikke, at det bliver til en ny guld-løve i film-kategorien, men min klare favorit er udover de to Grey-film Propagandas Politiken-film ”Choir”, siger Thomas Hoffmann, der ligesom Ib Borup understreger, at han ikke kender alle filmene på listen og derfor ikke har ulighed for at danne sig et fuldstændigt billede.
Thomas Hoffmann mener desuden, at Robert & Boisens film ”Figures” for Topdanmark og Greys ”Pizza hunt” for Ozon Cool Mints har gode chancer for at nå shortlisten.
– Niveauet er højere i år, men i modsætning til sidste år er der ikke den klokkeklare film, som kan hente guld, siger han.
Ib Borup synes også, at niveauet blandt de indsendte film er rimeligt højt. Udover de to Grey-film for Synoptik og Fakta, nævner han ..&Co.’s film for Danica og BBDO’s film for Tipstjenesten som film med gode chancer for blive placeret på shortlisten.
jür
Markedsføring er igen i år tilstede ved Cannes Lions, hvor vi som noget nyt lancerer en SMS-tjeneste i samarbejde med Responsfabrikken.
Sådan tilmelder du dig SMS-tjenesten:
Find menuen for beskeder på din mobiltelefon og skriv:
CANNES hvis du er i Cannes i perioden 17.-22. juni.
DANMARK hvis du ikke er i Cannes i perioden 17.-22. juni.
Send SMS-beskeden til nr. 22 68 00 82.
Du modtager en SMS-bekræftelse og er herefter tilmeldt Markedsførings Cannes-service.
Det er også muligt at tilmelde sig SMS-tjenesten ved at gå ind på Markedsførings hjemmeside på adressen www.markedsforing.dk