Tre af Grey-gruppens fire danske reklamebureauer – Århus, Odense og Aalborg – er ifølge Børsen gået sammen i et fælles selskab og bringer dermed sig selv i branchen top-10. Målet er en årlig bruttoavancevækst på 15-20 pct. i den kommende tre år.
– Vi har siddet som tre bureauer, der alle er defineret som landsdækkende bureauer, og vi har i virkeligheden været konkurrenter. Men vi har hver især nogle kompetencer, som vi hidtil ikke har fået udnyttet godt nok, siger adm. direktør for det nye bureau, Jens Hagbard til Børsen om baggrunden for den nye konstruktion.
Ledelse består udover adm. direktør Jens Hagbard af direktør John Holck (Odense) og direktør Claus Holmen (Aalborg).