Danske virksomheder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 mia. kr. i 2013.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

Maskinindustrien stod for hovedparten af den grønne eksport, især i form af vindmøller, mens grønne varer og tjenester udgjorde 6,4 pct. af den samlede eksport.

Mens eksporten løb op i 65 mia. kr., blev der samlet set i Danmark produceret grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. i 2013.

Knap halvdelen af produktionen, 79 mia. kr., var relateret til vedvarende energi, mens omsætningen for produkter, der har til formål at øget effektiviteten i energiforbruget udgjorde 26 mia. kr.

Produktionen af grønne varer og tjenester giver beskæftigelse til 58.000 personer herhjemme, omregnet til fuld tid. Heraf arbejder to tredjedele med grønne produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse som formål. 48 pct. af de “grønne” jobs er i industrien.

/ritzau/jml