Grønlands største parti, Inuit Ataqatigiit, der hidtil har været en skarp modstander af uranbrydning, er nu parat til at drøfte det giftige spørgsmål i koalitionen med to borgerlige partier.
Det sker efter det indflydelsesrige borgerlige parti, Demokraterne, har ytret, at hvis videnskaben fastslår, at det miljø- og sundhedsmæssigt er forsvarligt at bryde uran, så er det bare om at komme i gang, skriver business.dk
Demokraternes mål er at få øget Grønlands Selvstyres indtægter og grønlændernes levestandard. Dermed er de grønlandske politikere på vej til at tage et emne op, som der ellers i 20 år har været grønlandsk-dansk enighed om at holde på arms længde.
Berlingske