De limousiner, der skal bruges til klimatopmødet i Danmark til december, skal køre på andengenerations bioetanol, og etanolen skal produceres i Danmark, oplyser Dong, Danisco, Novozymes, Inbicon og Statoil på et fælles pressemøde.
Parterne har skrevet under på en sponsoraftale forud for klimakonferencen, der forpligter dem til at udvikle og levere mindst 3.000 lite andengenerations bioetanol til brug i de limousiner, som bruges af de gæstende stats- og regeringschefer. Etanolen stammer fra Dongs forsøgsanlæg i Fredericia, hvor Danisco og Novozymes leverer enzymerne.
Børsen side 12