– Alt tyder på, at vi har lagt det værste bag os, og at det i mere end en forstand går mod lysere tider. Det sagde DRRBs afgående formand Søren Kyllebæk på foreningens ordinære generalforsamling i dag. Han konstaterede videre, at bureauernes organisationer er trimmede og effektiviserede oven på en hård periode med barske men nødvendige tilpasninger.
– Optimismen er ved at brede sig, og forhåbentlig kan vi være blandt de første budbringere om bedre resultater, sagde Søren Kyllebæk.
De positive toner bakkes op fra den anden side af Atlanten, hvor media-analytikeren Leland Westerfiel fra UBS Warburg nu erklærer annoncekrisen for at være tæt på overstået. Han forudsiger nu en vækst i 2002 på 0,7 pct. mod tidligere forudsigelser på et fald på 1,6 pct. Motoren i fremgangen vil være en vækst i tv-annoncering på 5 pct. For 2003 fastholder han en forudsiglese om en 4 procents vækst.
Hans optimisme deles desuden af Wall Street analytikeren Jason Helfstein, som også ser tegn på et forbedret reklame-marked.
April og maj kan stadig blive lidt langsomme, men 8 ud af 10 tv-kategorier havde et stigende forbrug i marts. fin