Selvom religionen i denne Muhammed-tid er mere på dagsordenen end nogen sinde, så er det ikke danskernes forhold til kristendommen, der stikker mest i øjnene. Men nu giver en ny hjemmeside mulighed for at finde svar på religiøse spørgsmål.
Det er Folkekirkens Infocenter i Københavns Stift, der står bag Nu søsætter vi en ny kirkelig hjemmeside, der skal guide alle de søgende og spørgende. Samtidig bringes en kirkens ny kalender til torvs.
”Alle taler om danskernes ukristelige uvidenhed. Og alle taler om nødvendigheden af en gedigen indsats for den kirkelige voksenundervisning”, konstateres det i pressemeddelelse.
Rundt om i byen findes allerede nu rigtig mange steder, hvor det er muligt at blive klogere på kristendommens og kirkens væsen. Det er imidlertid svært at få overblik over alle de mange tilbud. Derfor skal den ny hjemmeside fungere som voksenundervisningens kristendomsportal. Adressen er: www.kristendomogkultur.dk.
På hjemmesiden vil der løbende blive kastet lys over særligt bemærkelsesværdige initiativer og arrangementer, ligesom der vil være temaartikler, links og mere dybdeborende stof. På den måde skal hjemmesiden også kunne bruges af alle, der har brug for inspiration til at udvikle kirkehøjskoler, koncertliv, aftenmøder og studiekredse.
På den nye hjemmeside kan man desuden se stiftets nye samlende kirkekalender, der er lavet i samarbejde med kultunaut.dk, landets store samlende kalender over kulturelle arrangementer. I den nye kirkekalender kan man finde en oversigt over alle de mange arrangementer, der foregår i kirkerne i København.